Artikel top billede

Foto: Søren Osgood.

Net-pionerer: Sådan får du succes på nettet

Slip billeder og brugere løs på din virksomheds hjemmeside, så er du klædt på til succes på morgendagens internet, lyder rådet fra tre internet-pionerer.

Drømmer du og din virksomhed om at score kassen på den eksplosive forretningsmæssige udvikling, som internettet gennemlever i disse år?

Så slip brugere og billeder løs på din virksomheds hjemmeside.

Det var et af de enkle budskaber fra tre af internet-æraens pionerer, som onsdag øste net-erfaringer og råd ud over deltagerne ved Computerworlds kåring af
Danmarks bedste web-masters i Bella Center i København.

Vinderen blev Hanne Brandt fra ejendomsmægler-selskabet Home,
men kåringen fik ikke Peter Friis, der står i spidsen for søgemaskinernes ukronede konge, Google, i Danmark, til at behandle Home med overdreven ærefrygt.

Google angriber webchamp

”Jeg kan se og høre, at Home har mange flotte visioner og ideer med sit site, men så længe, det ikke er kommunikeret, så er det intet værd,” lød det lakonisk fra Peter Friis.

Sentensen blev dog ledsaget af så stort et glimt i øjet, at repræsentanterne fra Home ikke blev synderligt fornærmede, men tværtimod spidsede øren, da Peter Friis uddybede den bombastiske udtalelse.

”Jeg kan ganske enkelt ikke finde det, jeg leder efter, når jeg klikker mig ind på jeres site,” sagde han.

Han efterlyser langt større mulighed for brugerinddragelse på Home.dk. Det kan være blogs eller mulighed for at uploade egne billeder eller videoklip på ejendomsmæglerkædens hjemmeside.

Dialog er vigtig

Det vil give ham mulighed for at komme i dialog med personer, der, som ham selv, er på boligjagt og udveksle erfaringer med dem i stedet for kun af blive fodret med information af Home.

Hanne Brandt fra Home replicerede senere, at selskabet overvejer en lang række tiltag på området.

Hidtil er de dog blevet stillet i bero, fordi Home frygter, at brugerinddragelsen vil skade...fortsættes

... mæglerkædens forretning mere end den gavner.

Alt for mange mennesker har ganske enkelt et horn i siden på ejendomsmæglere til, at Home tør give brugeren fuldstændig frie tøjler på deres netsted.

ROI er død. Længe leve ROI

Netop den problemstilling var et af de centrale temaer i Peter Friis’ oplæg, der kredsede om den forretningsmæssige værdi af brugerinvolvering og de krav, som danske virksomheder på den baggrund vil blive mødt med i fremtiden.

Han mener, at et af fremtidens buzzwords på internetfronten bliver ROI. Ikke i den traditionelle betydning af forkortelsen, Return On Investment, men derimod som Return On Involvement.

”Virksomheder skal fremover interagere med deres brugere, hvis de vil have net-succes. Virksomheder kan ikke længere nå potentielle kunder gennem traditionel markedsføring. Kunderne skal nok selv vælge, hvor og hvornår de vil kommunikere,” sagde han.

Brugerinvolvering var også et af nøgleordene i oplægget fra stifteren af billedsøgemaskinen Polar Rose, Jan Erik Solem, der indtog det lille podium i Bella Centerets auditorium efter Peter Friis.

Polar Rose er af magthavere og indflydelsesrige personer verden over blevet udråbt til at være et af de hotteste selskaber i internetverdenen lige nu.

”Vi er på vej mod det visuelle net, og billeder kommer til at spille en langt større rolle på nettet. Derfor stiger behovet for en søgemaskine, der kan håndtere dem,” lød det fra Solem.

Vi står foran en visuel renæssance

Han fortalte om Polar Roses søgekoncept, der i høj grad er baseret på brugerinvolvering.

Brugerinddragelsen kombineres med en avanceret billedsøgningsteknologi, hvilket knytter an til en større tendens.

”Bionics, eller interaktion mellem mennesker og maskiner, bliver helt centralt. Vi vil se endnu flere eksempler på internettjenester, hvor computeren – maskinen – tager sig af det trivielle, mens mennesket inddrages i processen for at forbedre kvaliteten af produktet,” sagde Jan Erik Solem.

Internet-iværksætteren Thomas Madsen-Mygdal, der eksempelvis står bag fotodelingstjenesten 23, var den sidste taler ved internetkåringen.

Også han var fortaler for, at virksomhederne i højere grad anvender billeder og involverer brugerne på deres site. Han pegede på, at vi er midt i et massivt skift fra tekstbaseret kommunikation til visuel kommunikation ved hjælp af billeder og video.

”Vi står foran en visuel renæssance. Fremtidens vindere bliver eksempelvis de virksomheder, der formår at genopfinde gamle koncepter og vække dem til live på nettet,” sagde han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere