Artikel top billede

Tvangs-licens ventes at ramme danskerne til nytår

I aften mødes en række politikere med kulturminister Brian Mikkelsen (K) for at lægge sidste hånd på en ny medielicens, der rammer danskerne til nytår.

Fra nytår skal alle danske husstande melde fra, hvis de ikke vil betale licens. Ellers hænger de på krogen som licensbetalere – og det gælder også alle erhvervsvirksomheder.

Sådan skriver DR, der mener at vide, at regeringen og oppositionen er meget tæt på at være færdige med forhandlinger om den nye licens, der sigter mod at kaste flere penge af sig – forventningen er mere end 100 millioner kroner - så DR’s trængte økonomi kan blive rettet op.

Ifølge DR skal en række af de politiske partier i aften mødes med kulturminister Brian Mikkelsen (K) for at diskutere de sidste detaljer.

Der er angiveligt ikke lagt op til stigning i licens-beløbet, der er på 1.095 kroner per halve år.

Der er dog angiveligt heller ikke lagt op til et fald, som medieforsker Frands Mortensen ellers tidligere har luftet ideen om, fordi der kommer flere licensbetalere.

Meldingen om, at forhandlingerne er ved at falde på plads, står i skærende kontrast til Venstres egen medieordfører, Ellen Trane Nørby, der for blot en uge siden sagde til Computerworld, at drøftelser om medielicensen ikke ville finde sted 'lige med det samme'.

DR's generaldirektør, Kenneth Plummer, håber, at modellen bliver vedtaget.

"Vi har regnet på en sådan model i DR. Vores bedste beregninger kommer frem til, at det kan betyde op imod 75 millioner kroner i ekstra licensindtægter. Men det kræver, at der også arbejdes med nogle skrappere kontrolmuligheder over for licensbetalere, og det kræver også, at loftet over erhvervslicenser bliver hævet," siger han til Ritzau.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere