Artikel top billede

WM-data skifter navn efter 40 år som WM-data

Næsten 40 år efter grundlæggelsen lægger svenske WM-data sit navn endegyldigt i graven. I stedet tager selskabet navn efter sin nye ejer.

Svenske WM-data dropper sit ellers så velkendte navn. Fremover vil selskabet – der er et af Sveriges største it-firmaer – alene hedde Logica.

Sådan lyder det fra selskabet, der i efteråret 2006 blev købt af britiske LogicaCMG, der til gengæld har krævet navneforandringen som led i selskabets almindelige politik om, at alle datterselskaber skal hedde det samme.

Det nye navn træder formelt i kraft onsdag, når WM-data præsenterer resultatet for 2007.

Allerede nu omdirigerer selskabets hjemmeside da også besøgende til Logicas hjemmeside.

Købt flere store selskaber

Logica har i de seneste år købt flere store selskaber, der foruden WM-data tæller franske Unilog og portugiske Edinfor. Målet har været at fremme ambitionen om at grundlægge et førende europæiske it-selskab, hedder det.

”Efter næsten 40 år som WM-data bliver vi i dag til Logica. Som Logica kan vi tilbyde kunder og medarbejdere det bedste af to verdener: Stærkt lokalt nærvær sammen med international leveringsevne,” lyder det fra Stefan Gardefjord, administrerende direktør i det, der nu hedder Logica Sverige.

Logica har i alt 39.000 medarbejdere i 36 lande - heriblandt godt 700 i Danmark.

WM-data har været repræsenteret i Danmark i 30 år.

Direktør for den danske forretning, Jesper Scharff, siger, at det nye navn og det nye ejerskab ikke får nogen betydning for selskabets målsætning om at være tæt på kunderne.

Det nye Logica Danmark har afdelingerne i Ballerup, Århus, Kolding, Herning og Aalborg.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere