Artikel top billede

Forsvaret skrotter it-system - leverandør uforstående

Efter 12 års udviklingsarbejde skrotter Forsvarskommandoen et stort digitalt kontrolsystem. Leverandøren Saab sættes på porten. Nu venter et større slagsmål om pengene.

Det danske forsvar skrotter alle forsøg på at udvikle et digitalt kommando- og kontrolsystem.

Dermed opgiver forsvaret 12 års udviklingsarbejde. Forude venter nu et større slagsmål om de 143 millioner kroner, som leverandøren, svenske Saab, har taget for udviklingsarbejdet.

Det danske Forsvar meddeler, at det har besluttet at ophæve kontrakten og lægge det store og 12 år gamle udviklingsprojekt i graven.

Udviklingen af systemet – som forsvaret kalder Daccis (Danish Army Command Control and Information System) – har nemlig været undervejs siden 1996.

Formålet har været at sikre et system, som de forskellige afdelinger kan anvende til at kommunikere med hinanden på kamppladsen.

Men systemet er for dårligt, er forsvarets eksperter nu nået frem til. Ganske vist kan det udmærket anvendes til uddannelse, men det dur ikke til internationale missioner.

Funktionsdygtig model

Oprindeligt var det hensigten, at den internationale del af systemet skulle have været klar i 2005, men Daccis har ifølge forsvaret været så fyldt med fejl, at det kun har kunnet anvendes til uddannelsesbrug.

Siden har forsvaret forsøgt at få Saab til at levere en funktionsdygtig model inden slutningen af 2008, men forhandlingerne har ikke båret frugt.

Problemerne stod endeligt klart, da Forsvarets Materieltjeneste og Saab indgik en ny kontrakt sidste sommer om genleverance af systemet. Den nye aftale skulle sikre, at systemet levede op til de krav, der står i hovedkontrakten.
Fortsættes...

Opsigelsen kom bag på leverandøren

Ifølge forsvaret blev det desuden aftalt, at Saab skulle tilbagebetale det fulde kontrakt-beløb, hvis systemet dumpede endnu engang. Og det gjorde det i efteråret 2007.

”Det er skidt, at leverandøren ikke kan levere den vare, han har solgt,” lyder det fra generalmajor Per Ludvigsen, der er chef for Forsvarskommandoens Koordinationsstab.

Slagsmål venter

Nu venter et større slagsmål om pengene forude.

Forsvaret mener at have krav på de 143 millioner kroner, som kontrakten lyder på, fordi Saab ifølge forsvarets mening ikke har leveret varen.

”Forsvaret forventer at få en betragtelig erstatning fra leverandøren,” lyder det fra Forsvarskommandoen i Værløse.

Den holdning deler Saab ikke.

I hvert fald meddeler selskabet, at det ikke kan se nogen grund til at ophæve kontrakten.

Det skyldes, at Saab fortsat forventer at kunne levere det, som der er blevet aftalt, hedder det. Opsigelsen kom angiveligt fuldstændigt bag på Saab, der bortset fra en kort pressemeddelelse endnu ikke er kommet med en reaktion på den pludselige terminering.

Forsvaret erkender da også, at det er muligt at genanvende en del af den indkøbte hardware, ligesom systemet fortsat kan bruges til at uddanne soldater. Det anvendes i dag på Hærens Officersskole og på Forsvarsakademiet.

Der er dog samtidig ingen tvivl om, at forsvaret er indstillet på at skulle ud og købe et nyt system – og denne gang et, der er allerede er afprøvet hos andre lande.

Ifølge Berlingske Tidende betyder prisfaldet på it siden 1996, at det er muligt at anskaffe et digitalt kommandosystem inden for den samlede økonomiske bevilling på 456 millioner kroner – også selv om skrotningen af Daccis vil koste mange millioner kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere