Farvel til Netscape

Det er slut med browseren, som introducerede world wide web til masserne. Halvdelen af udviklerne er fyret, og der kommer ikke flere versioner.

Indhold

Det er tilsyneladende slut for browseren Netscape, som i midten af halvfemserne var med til at gøre internettet til en kæmpesucces.

AOL, som ejer Netscape, besluttede tirsdag af fyre halvdelen af udviklerholdet bag browseren, og ifølge PC Worlds søsterorgan InfoWorlds kilder, vil der ikke blive udviklet videre på browseren.

Netscape skubbede world wide web et godt stykke fremad, ved blandt andet at introducere rige grafiske designmuligheder og scriptingsproget JavaScript.

Netscapes browser dominerede fuldstændigt markedet i starten af halvfemserne, men Microsoft slog firmaet af banen ved at inkludere sin browser, Internet Explorer, i Windows-styresystemet.

Det hensygnende Netscape blev overtaget af internetudbyder-giganten AOL i slutningen af 1998, men AOL ønskede ikke at benytte Netscape som en del af den software, firmaet tilbyder sine kunder.

Koden bag Netscape blev på samme tidspunkt udgivet under en open source-licens, hvilket lagde grunden for Mozilla-projeket. Mozilla er grundlaget for de seneste versioner af Netscape-browseren. Udviklergruppen bag Mozilla har stor teknologisk succes med sin browser, og har på det seneste høstet anerkendelse fra blandt andre den amerikanske udgave af PC World.

Samtidig tirsdag dannede Mozilla-projektet organisationen Mozilla Foundation, som nu bliver rammen omkring projektet. AOL vil donere to millioner dollar til Mozilla Foundation, og Sun og Red Hat har også meldt sig som villige sponsorer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere