Artikel top billede

Investorer belønner Toshiba for at droppe HD DVD

Begge japanske elektronikgiganter Toshiba og Sony kunne se deres aktiekurser stige efter forlydender om, at Toshiba dropper HD DVD-formatet.

At sidde i direktørstolene i den japanske Toshiba-koncern må være en sur-sød fornemmelse.

Mens det er træls at erkende sit nederlag i kampen om fremtidens dvd-format, er der grund til at smile over koncernens aktiekurs.

Efter forlydender om, at Toshiba er på vej til at droppe sin satsning på at gøre HD DVD til standard, er aktiekursen skudt i vejret.

"Det giver ikke mening for Toshiba at fortsætte med at bruge ressourcer på det. I stedet bør man skære det dårlige fra og satse på forretninger med mere potentiale," sagde Koichi Ogawa, en investeringschef fra Daiwa SB Investments til nyhedstjenesten News.com.

Mens Toshiba har stået i spidsen af et HD DVD-konsortium, har konkurrenten Sony været anfører for den flok af virksomheder, der har støttet det konkurrerende Blu-ray format. Og begge virksomheder kunne se deres aktie stige på nyheden om nedtur for HD DVD.

Produktion på pause

Toshiba har sat produktionen af HD DVD-afspillere og -optagere på pause, rapporterede den japanske public service-medievirksomhed NHK lørdag aften.

Beslutningen tages efter smuldrende støtte fra filmstudier og større amerikanske detailhandlere, og vil ifølge NHK sandsynligvis koste Toshiba et tocifret milliardbeløb i yen (adskillige milliarder kroner).

"Vi overvejer vores muligheder i lyset af salgspåvirkningen af Warners offentliggørelse, men vi har ikke taget nogen beslutning endnu," udtaler Keisuke Ohmori, talsmand for Toshiba i et interview lørdag aften.

Han henfører her til Warner Bros' beslutning i januar om at stoppe udgivelsen af film på HD DVD og udelukkende benytte Blue-ray. Nyhedsbureauet Reuters kunne senere citere en unavngiven topchef for, at beslutningen er sikker.

Venter bare på officiel erkendelse

Andre lokale medier rapporterede lørdag, at der sandsynligvis kommer en officiel udtalelse fra Toshiba i løbet af ugen.

HD DVD har ligget i krig mod Blu-ray i lige under to år, om hvem der skal udskifte DVD'en som high-definition videoformat. HD DVD støttes af Toshiba og en håndfuld andre virksomheder, heriblandt Microsoft og Intel.

Men Blue-ray sidder på et større antal af de store spillere på markedet for forbrugerelektronik. Formatets største støtte er Sony og herudover Panasonic, sharp, Samsung, LG og Philips.

Formater leverer lyd og video i lignende kvalitet, og den største forskel er hvilke film, der er til rådighed i hvert format. De fleste filmstudier har valgt den ene side over den anden, så forbrugerne står med et svært valg.

Som resultat er mange gået tomhændede hjem fra butikken uden at have købt hverken en HD DVD- eller en Blue-ray-afspiller, og markedet har ikke givet meget af sig.

Støtter forsvinder

Warner Bros' beslutning i januar ses af mange som begyndelsen til enden for HD DVD. Idet Warner trækker sig ud af HD DVD-produktion, er der kun to større Hollywoodstudier tilbage, der støtter formatet, navnlig Paramount og Universal.

I ugerne siden Warners meddelelse er det gået ned ad bakke for HD DVD. I sidste uge udtalte Netflix, en amerikansk internetbaseret filmudlejningsvirksomhed, at den ville stoppe støtten af HD DVD, og i fredags var det Wal-Mart, den største detailkæde i USA, der meddelte at ville stoppe med at sælge HD DVD til fordel for Blu-ray.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere