Computerworld News Service: Tæt på 60 procent af 749 topledere og it-ledere siger, at manglen på it medarbejdere er et problem for deres virksomhed.
Det fremgår af en global undersøgelse fra IT Governance Institute i USA, gennemført i 23 lande. Det er en øgning i forhold til 2005, hvor en lignende undersøgelse fastslog, at cirka 35 procent havde rekrutteringsproblemer på it-området.
Omkring 50 procent af respondenterne fortæller, at it-service-levering er det næststørste problem for dem.
Ikke dygtige nok
Mere end en tredjedel (38 procent) svarer, at personalets it-kompetencer er et almindeligt problem i deres virksomhed.
Undersøgelsen er bestilt af "The IT Governance Institute" (ITGI), og er udført i perioden imellem juli og oktober 2007.
Undersøgelsens hovedformål er at klarlægge ledere og mellemlederes syn på it og de problemstillinger, de møder i hverdagen i en international organisation.
Undersøgelsen viser også, at 93 procent mener, at it er enten, "vigtig" eller "meget vigtig" for virksomhedens overordnede strategi.
Bliver diskuteret hele tiden
Det er en stigning på seks procent siden 2005. På trods af dette svarede mindre end en tredjedel af respondenterne, (32 procent) at it var på agendaen til hvert ledelsesmøde.
ITGI, som er en fraktion af den verdensomspændende organisation "Information Systems Audit and Control Association" (ISACA), rapporterer, at relationen mellem it og selve virksomheden stadigvæk kan forbedres.
For eksempel svarer 36 procent, at implementeringen af virksomhedens overordnede strategi og dens itstrategi er enten, "normal", "dårlig" eller "meget dårlig".
På trods af økonomisk tilbagegang og rapporter om flere afskedigelser, fortsætter it medarbejdere med at være i høj kurs på arbejdsmarkedet.
Samtidig vokser it's generelle betydning for virksomhederne, forklarer ITGI repræsentanter.
"Vi ser en stigning i efterspørgslen på kvalificerede it-faguddannede overalt i industrien. Uden en veluddannet, og fuldt ud bemandet it-afdeling taber organisationer verden over penge, produktivitet og konkurrencefordel," forklarer Lynn Lawton, international formand for ITGI.
Oversat af Jimmie Gustafsson.