Han har været med til at udklække en række danske dataloger, der er rejst ud i verden, hvor de har imponeret virksomheder som Sun, HP, Microsoft og Google og efterfølgende trukket arbejdspladser til Danmark.
Nu fungerer han som brobygger og inspirationskilde for forskning og erhvervsliv som direktør for Alexandra Instituttet i Århus.
Et arbejde, hvor han bruger sit store netværk af danske og udenlandske it-forskere samt erhvervsfolk aktivt.
De fascinerende elektronhjerner
Ole Lehrmann Madsen er et levende opslagsværk i dansk it-historie.
Han kender de fleste danske it-personer og er god til at sætte den nyeste teknologi ind i en historiemæssig kontekst, som forklarer it-evolutionen.
Allerede da han blev færdig som matematisk-fysisk student var interessen for kombinationen af historie og naturvidenskab der.
“Jeg vidste ikke, om jeg skulle studere historie eller vælge kemi eller fysik,” siger Ole Lehrmann Madsen.
Det blev dog et helt fjerde fag, som løb af med Ole Lehrmann Madsens interesse og studievalg. Ved et tilfælde kom han til at høre om det nyoprettede datalogistudium på Aarhus Universitet.
“Der var noget mystisk og fascinerende over EDB dengang. Computere blev omtalt som elektronhjerner. Datalogi lød som et nyt, spændende studium. Jeg havde ikke meget begreb om, hvad jeg egentlig ville komme til at studere. Jeg troede, det handlede om hardwaredesign, men det handlede mere om, hvordan man programmerede,” mindes Ole Lehrmann Madsen om dengang han i 1969 startede på datalogistudiet på Aarhus Universitet.
At det mest handlede om programmering, har han ikke fortrudt.
Datalogistudiet blev starten på...fortsættes
..en livslang fascination af programmering.
Direktør med kodeabstinenser
“Den fornemmelse at skrive et program til en computer og få det til at fungere, det var – og er – en enormt fascinerende oplevelse,” siger han.
I dag er den 57-årige Ole Lehrmann Madsen direktør for Alexandra Instituttet og har ansvaret for flere end 40 ansatte, hvilket ikke levner meget tid til kodningen.
”Jeg får abstinenser engang imellem, så bliver jeg nødt til at kode lidt. Indtil for to år siden programmerede jeg meget om aftenen, om natten og i weekenden,” lyder det fra Ole Lehrmann Madsen.
Nu bruger han det meste af sin tid på at få Alexandra Insituttet til at fungere som sparringspartner for både erhvervsliv og forskning.
“Alexandra Instituttet fungerer som brobygger. Hvis virksomheder skal i gang med et projekt, og de mangler nogle særlige kompetencer, prøver vi at finde forskere, som kan drage nytte af et samarbejde og bidrage til virksomhedens projekt,” siger Ole Lehrmann Madsen.
Som brobygger er det vigtigt at vide, hvad der sker i forskningsmiljøet.
“Vi har behov for at være meget tæt forbundet med forskerne, så vi ved, hvem der arbejder med hvad. Vi bor i samme bygning som Datalogisk Institut og Informations- og Medievidenskab på Aarhus Universitet, og vores afdeling i København ligger på IT-U niversitetet. Samtidig har vi et meget stort netværk til virksomhederne, hvilket letter adgangen til erhvervslivet,” siger Ole Lehrmann Madsen med entusiasme i stemmen.
Multikunstner med elektronisk skoletaske
Projekterne, som Alexandra Instituttet deltager i, spænder vidt.
Lige fra at levere teknisk ekspertise til en japansk multimediekunstner på Aros Kunstmuseum i Århus over udviklingen af en elektronisk skoletaske til levering af Bluetooth-teknologi til Lego Mindstorm.
“Vi leverer teknologisk service, hvor vi sælger konsulentydelser til virksomheder. Eksempelvis kommer Lego Mindstorms Bluetooth-kommunikation til mobiltelefoner fra Alexandra. Lego kunne ikke købe den ekspertise andre steder. Sammen med Zentropa har..fortsættes
..vi leveret teknisk udstyr til Aros, hvor der blandt andet anvendes retningsbestemte højttalere, så lyden kun kan høres, når man står på bestemte cirkler. Står man ved siden af, kan man ikke høre det,” beretter Ole Lehrmann Madsen.
Den elektroniske skoletaske var et forskningsprojekt, der er ved at udvikle sig til et egentligt produkt via en udviklingsaftale med KMD.
Her fungerer mobiltelefonen som skoletaske. Når eleverne kommer tæt på en elektronisk tavle, dukker en elektronisk skoletaske med elevernes dokumenter op på tavlen.
Fokus på pervasive computing
Det kan lyde som en blandet landhandel, men de forskelligartede projekter bindes sammen af begrebet pervasive computing eller it i alting.
Alexandra Instituttet har siden etableringen i 1999 fokuseret på, hvordan it efterhånden spreder sig til alle områder af vores liv og ikke kun anvendes i forbindelse med en stationær computer.
“De næste tre år er vores fokusområder softwareinfrastruktur for pervasive computing, interaktionsdesign for pervasive computing, pervasive positioning blandt andet med Galileo (det europæiske svar på det amerikanske GPS-system, red.) og endelig forretningsforståelse i forbindelse med pervasive computing,” siger Ole Lehrmann Madsen.
For Ole Lehrmann Madsen er det vigtigt, at forretningsforståelse kobles med teknologisk indsigt.
”Hvis en student kommer med en smart mobilapplikation, spørger vi, hvem kunderne er. Er det Nokia, teleleverandørerne eller slutbrugerne. Det er ikke altid, de studerende har tænkt over det,” siger Ole Lehrmann Madsen.
Evnen til at tænke kommercielt er noget, som Ole Lehrmann Madsen værdsætter, ligesom han påskønner muligheden for at få inspiration fra udlandet.
Ophold hos Sun og Xerox Parc
Inspirationen fra udlandet har han selv opsøgt mange gange.
Blandt andet har han arbejdet i...fortsættes
... Silicon Valley i to omgange.
“I 1984 arbejdede jeg et år på Stanford University. Silicon Valley og Stanford er jo et mekka for dataloger,” siger Ole Lehrmann Madsen.
Her skulle han blandt andet se nærmere på LISP-programmeringssproget, som på det tidspunkt var meget udbredt på Stanford University.
“Stanford var specielt rettet mod LISP. Det var vigtigt at komme derover og prøve det. De havde lige fået 100 LISP-maskiner fra Xerox. Det var ubegribeligt mange på det tidspunkt,” siger Ole Lehrmann Madsen.
Ole Lehrmann Madsen fik også besøgt det legendariske Xerox Parc.
“Xerox Parc havde Smalltalk på det tidspunkt, så jeg mødte nogle folk fra Xerox og fik indsigt i, hvad Smalltalk var,” siger Ole Lehrmann Madsen.
Et firma, der var udsprunget fra Stanford Universitetsmiljøet, var stadig i sin startfase da Ole Lehrmann Madsen fik en længere snak med en af grundlæggerne.
Det var Bill Joy, der havde startet Sun et par år tidligere. Ole Lehrmann Madsen fik da også sendt en Sun-maskine hjem til Aarhus Universitet.
“Det var utroligt inspirerende at arbejde med forskerne på Stanford og tale med folkene i Silicon Valley,” siger Ole Lehrmann Madsen.
Hjerneflugt er en fordel
Han er da heller ikke så bange for den hjerneflugt, der kan være resultatet, hvis de bedste folk rejser udenlands for at arbejde.
“Nogle klager over, at folk tager til udlandet, men nogle gange kommer de altså også hjem med noget,” siger Ole Lehrmann Madsen.
Som eksempel nævner han en af sine tidligere studerende Lars Bak, der arbejdede for Sun i 1990'erne.
Her stod han blandt andet bag Hotspot-teknologien, der anvendes i Javas virtuelle maskiner.
Med Hotspot-teknologien blev eksekveringen af Java-programmer væsentligt hurtigere.
Hos Sun arbejdede Lars Bak blandt andet sammen med...fortsættes
... Urs Hölzle. Urs Hölzle er i dag vice president hos Google.
Sidste år startede Lars Bak Googles danske udviklingsafdeling i Århus.
“Urs Hölzle havde tidligere fortalt Lars, at hvis han ville lave noget for Google, så kunne de oprette en afdeling I Århus. Det er vigtigt, at folk fra Danmark kommer ud og får nogle relationer. Vi er meget interesserede i at skabe relationer til udlandet,” siger Ole Lehrmann Madsen.
SELF, Java og Google
Den anden gang Ole Lehrmann Madsen rejste til Silicon Valley og fik udbygget sit netværk af internationale relationer var i 1994.
“På det tidspunkt havde jeg gode kontakter til Sun Året før havde Lars Bak fået job hos Sun. Jeg lod en bemærkning falde om, at jeg gerne ville til Sun,” siger Ole Lehrmann Madsen.
Bemærkningen gav Lars Bak videre til sin chef, der efterfølgende ringede til Ole Lehrmann Madsen.
Fra sommeren 1994 til sommeren 1995 arbejdede Ole Lehrmann Madsen med programmeringssproget SELF. Det er et såkaldt protoypebaseret sprog, der i modsætning til normale objektorienterede sprog ikke har klasser, kun objekter.
Nye objekter skabes ved at tage et eksisterende objekt og modificere det. En interessant detalje er, at SELF anvender såkaldt adaptive compilation; en teknik som Lars Bak og Urs Hölzle benyttede til at udvikle Hotspot-teknologien til Java.
Programmeringssproget Beta
Et portræt af Ole Lehrmann Madsen vil ikke være komplet uden at nævne programmeringssproget Beta.
Det er velkendt blandt sprogdesignere, men mindre kendt i brede programmeringskredse.
Ole Lehrmann Madsen startede udviklingen af Beta sammen med blandt andre den norske datalogiprofessor Kristen Nygaard, ophavsmanden til det første objektorienterede programmeringssprog Simula.
“Jeg programmerede meget i Beta. Sammen med Birger Møller Pedersen der nu er professor i Oslo og Bent Bruun Kristensen, der er professor på SDU, startede vi tre i 1976 Beta sammen med Kristen Nygaard,” siger Ole Lehrmann Madsen.
I dag kører Beta på både Java og .Net-platform og er et anerkendt forskningssprog .
