Computerworld News Service: Apples Mac'er kan anvendes til alt fra generel produktivitet til teknisk og kreativt design, hvor alt, hvad brugeren kan begære, findes i en omfattende, spændende og intuitiv platform.
Apples særkende med masser af funktioner, der er lette at gå til, er nu videreført til serverne.
Denne gang har Apple valgt en usædvanlig og lidt fræk udgave af en Unix-server.
Leopard Server fortsætter OS X Server-traditionen med platforms-uafhængig fil/print, e-mail, web og førsteklasses netværks-services (som fin firewall, VPN, proxy, virus- og spam-filter).
Men den er lige så let at sætte op som en desktop.
Regner serverfunktioner for selvfølge
Leopard Server skiller sig også ud fra den tidligere Mac-server, og alle andre server-traditioner, på en anden måde.
Den regner de tidligere nævnte serverfunktioner for en selvfølge og sætter et helt nyt fokus på sidste nyt inden for netværkssamarbejder herunder blogs, wiki, instant messaging, kalender og adressebog (som Apple kalder Directory).
Det er selvfølgelig også noget, Linux eller Windows kan gøre, men Apples spin er enestående.
Disse services er lige til at gå til, og selv i denne nøglefærdige version er Leopard Servers services fyldt med features og integreret i en grad, som man kender fra – nå ja – en Mac.
Derfor er det da heller ikke overraskende, at Apple har leveret templates og mønstre per default, der gør, at det hele ser professionelt ud, næsten før man begynder.
Leopard Server består turnkey-testen, fordi den understøtter samtlige services uden at kræve tilpasning af kode eller script.
Apple, der ellers har været kendt for at tackle udfordringer ved at opfinde egne hjul, har valgt helt igennem offentlige standarder for Leopard Server.
Af interessant standard-valg kan nævnes...fortsættes
... CalDAV delte kalendere, Jabber/XMPP, Apache 2.2, Ruby on Rails med Mongrel og Capistrano, IPSec og PPTP VPN, RSS og Kerberos.
Det eneste lukkede er den underliggende konstruktion af management-GUI'et. SNMPv3 understøttes til overvågning med åbne værktøjer.
Unix med stort U
Leopard Server er Unix med stort U, med Open Group Unix 03-certificering for første gang i OS X-historien.
Det placerer Leopard Server i det udsøgte selskab sammen med AIX, Solaris og HP-UX.
Er man bekymret for, om Apple nu ved at overføre det meget brugervenlige til servere giver problemer for Unix-entusiasterne, kan man godt slappe af.
Leopard Server er kildekode-kompatibel med enhver Unix-software – eller i hvert fald det, der støtter Unix-standarder.
Ydermere gør kommandoerne – herunder kommandolinje-administrationen i hele feature-sættet – i Leopard Server, at den både ser godt ud og er muskuløs.
Alt i alt et prægtigt eksemplar.
Skal man sætte fingeren på en mangel, så er det den begrænsede skalerbarhed.
Det er noget, it-afdelingen vil hæfte sig ved, og med rette, men på den anden side er it-afdelingen hverken Apples målgruppe for Leopard Server eller den mest oplagte kunde til nøglefærdige, brugervenlige servere.
Kan ikke skaleres
Som før nævnt klarer Leopard Server testen i den generelle kategori, og linking i Apples Xsan SAN-filsystem åbner Leopard Servers indre skalerbarhed. Men de nøglefærdige features, der gør Leopard Server så tiltrækkende, kan ikke helt skaleres i forhold til anvendelse af GUI-værktøjerne.
Selve værktøjerne kan ikke leve op til en erfaren administrators forventninger, især ikke når vi taler rapportering i realtid.
Alle værktøjerne kan fjernstyres.
Det har Apple bevidst gjort, så man ikke behøver ty til VNC eller en remote shell.
Det administrative GUI kan køre på alle Mac-klienter, og værktøjerne er gratis. Men når en fjern management-forbindelse går ned midt i en session, klarer administratorværktøjerne det...fortsættes
... ikke særlig godt.
Der kommer ingen besked om, at forbindelsen til serveren er blevet afbrudt.
Først når administratorværktøjerne et blevet genstartet bliver den afbrudte forbindelse rapporteret.
Leopard Server kan det samme som Tiger Server, og moderniseringen slår tydeligst igennem i default-sikkerheden og GUI'et, der styrer den.
Men Leopard Server er et langt lettere styresystem at have med at gøre, også selv om ens krav overstiger det, det skrivebordslignende GUI kan klare.
Webservices
Wiki, blog, kalender og instant messaging er lagt sammen som web-services, og det har Apple gjort fremragende.
Når man opretter en ny bruger på Leopard Server, finder Leopard Server plads til brugerens blog og kalender og delte adressebog.
Man kan selvfølgelig også linke til Windows Active Directory og vilkårlige LDAP-directories, hvor Leopard leverer single sign-on.
Når man opretter en gruppe, binder Leopard Server automatisk den gruppes medlemmer til udvalgte webtjenester, og der kan konfigureres adgang fra brugere uden for gruppen.
Gruppen får for eksempel sin egen Wiki og gruppe-postliste, samt en kalender, der giver mulighed for at invitere hele grupper.
Det er blot en antydning af den "gør det et sted, og du finder det over det hele"-integration, som Mac-brugere kender så godt. Og den er lige så...fortsættes
...overbevisende i Leopard Server.
Frie hænder
Det er tydeligt, at Apple har ladet sine kreative og tekniske troldmænd få frie hænder med Leopard Server, lige som de gjorde med Leopard-klientdelen.
Noget af det rigtig smarte er for eksempel Podcast Producer.
Det lyder som et desktop-værktøj, men der er tale om et stort innovationsspring inden for backend-tjenester. Podcast Producer tager det medie-indhold, brugerne har uploadet, fører det gennem nogle arbejdsgange, der dækker grid-baseret medie-format transkodning og sender det til en specifik podcast site, din egen eller Apples (iTunes og iTunes U).
Mac-brugere, der kører Leopard, har en applikation "Podcast Capture", der er front-end for Leopard Servers Podcast Producer.
Man optager, samler andre bidder man vil have med, sender dem og så dukker det op på rette sted i rette format; der er en masse detaljer, som brugerne ikke længere behøver bekymre sig om.
De kan, hvis det absolut er nødvendigt, men hastigheden og kvaliteten i automatikken overstiger, hvad de fleste kan bedrive med tilrettet kode.
Ukompliceret
Det fører mig frem til de afsluttende bemærkninger.
Under datacenter-niveau hvor forventningen om at betjene millioner af eksterne brugere er tæt forbundet med planlægning, er der sjældent nogen grund til, at servere skal være komplicerede.
Det ideelle ville være, hvis de ikke virkede mere frygtindgydende på administratorer end på brugere.
Der er ingen tvivl om, at kompleksitet kan bremse entusiasmen i små og mellemstore virksomheder, uafhængige professionelle og virksomheder med små budgetter, som har et reelt behov for blot at kunne putte en Xserve eller Mac Pro ind, hvor det er mest bekvemt, stikke et kabel i LAN'et og et i WAN'et og gå i gang med blogs, wikier, internt hostet instant messaging samt podcasts, og så lige tage sig af det basale som firewall, virusser og spam.
Men man skal lige huske på, at skalerbarhed er en relativ størrelse.
En Xserve eller Mac Pro med en hardware RAID-adapter eller udgående Xserve RAID kan klare flere samtidige brugere, end man lige forventer.
Man skal ikke basere sine forventninger på, hvad Windows og Linux-pc'er kan. Leopard er en anderledes skabning, der sagtens kan være den eneste server til samarbejdsværktøjer, som virksomheder af moderat størrelse har behov for.
Oversat af Birte Matsen
