Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Styrelse griber ind mod jobkarteller

Med sin seneste afgørelse dømmer Konkurrencestyrelsen jobkarteller ude, vurderer HK. Styrelsen selv vil endnu ikke kommentere sagen.

De udskældte jobkarteller i it-branchen, hvor arbejdsgivere aftaler at undgå at ansætte hinandens medarbejdere, bliver nu taget seriøst af
Konkurrencestyrelsen.

Det vurderer HK efter den seneste afgørelse fra styrelse.

I afgørelsen slår Konkurrencestyrelsen fast, at et branchesamarbejde mellem en række
lokalbanker har overtrådt Konkurrenceloven.

Styrelsen pointerer blandt andet i afgørelsen, at branchesamarbejdet har "udstedt specifikke påtaler til foreningens medlemmer begrundet i, at
medlemmernes markedsføring og ansættelse af konkurrenters medarbejdere
udgør mangel på kollegial adfærd i strid med vedtægterne".

Brancheforeningen har således ifølge afgørelsen instrueret medlemmerne i at afholde sig fra via direkte kontakt til medarbejdere hos konkunkurrenter i
branchesamarbejdet at headhunte ny arbejdskraft, mener HK.

Rekruttering af medarbejdere er et væsentligt konkurrenceparameter, og foreningens udmeldinger har haft til hensigt at påvirke konkurrencen, skriver
Konkurrencestyrelsen i afgørelsen.

Glæde hos HK

Endelig slår Konkurencestyrelsen fast, at "Begrænsninger i adgangen til at sikre sig disse ressourcer (red. medarbejderne) lovligt, er derfor konkurrencebegrænsende".

Konsulent Morten Skov fra HK glæder sig over afgørelsen.

"Afgørelsen er en klar rettesnor også til it-branchen om, at jobkarteller - hvad enten de er skriftlige eller udfoldes i praksis - udgør en overtrædelse af Konkurrenceloven," siger han.

IT-Branchen og styrelsen

Tidligere har HK bedt Konkurrencestyrelsen tjekke brancheforeningen IT-Branchen.

Det skete, fordi IT-Branchen bragte en...fortsættes

... vejledning på sin hjemmeside om jobklausuler.

I vejledningen indgår også et decideret tekstforslag til,
hvordan en jobklausul kan se ud.

HK har desuden helt konkret oplyst en række navne på it-virksomheder til Konkurrencestyrelsen, som alle har haft jobkartel-aftaler.

Det drejer sig om de virksomheder, som Computerworld tidligere har omtalt.

Styrelse fortsat tavs

Selvom HK mener at kunne se en klar stillingtagen til jobkarteller i dommen, ønsker styrelsen ikke på nuværende tidspunkt selv at kommentere sagen.

"Vi arbejder på sagen," lyder det fra Lisa Sandager fra Konkurrencestyrelsen, når hun spørges om, hvorvidt styrelsen direkte vil gå efter jobkarteller.

Men Morten Skov fra HK har svært ved at se, at styrelsen kan se igennem fingre med jobkarteller – især set i lyset af den seneste afgørelse.

"Selvom afgørelsen er fra finansområdet, er brugen og konkurrencen om arbejdskraft i udøvelsen af og salg af serviceydelser identisk på it-området. Skal man forstå Konkurrencestyrelsens afgørelse, må den konsekvent også
gælde på andre områder," siger han.

Minister ikke i tvivl

Erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen har tidligere sagt, at jobkarteller kan stride mod konkurrenceloven.

Han har dog samtidig afvist at presse Konkurrencestyrelsen ud i indgreb mod jobkarteller.

Men flere oppositionspolitikere har undret sig over, at Konkurrencestyrelsen ikke har grebet ind, når den har kendt til problemstillingen i flere år.

Også EU-Kommissionen har været ude at sige, at jobkarteller strider mod konkurrencereglerne.

Regeringen vil med støtte fra Dansk Folkeparti herhjemme forbyde de hemmelige jobkartel-aftaler, men fortsat tillade ikke-hemmelige aftaler, hvis medarbejderne godkender aftalen.

Det har mødt kritik fra fagforeninger, fordi de mener, at medarbejderne kan presses ind i aftalerne.

Men omfattende aftaler af den type kan altså vise sig allerede at være ulovlige ifølge Konkurrenceloven.

Det vil vise sig, når Konkurrencestyrelsen får taget konkret stilling til sagen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere