Artikel top billede

Outsourcing skal puste nyt liv i pressede telekæmper

Netværk: Telekæmper som Ericsson og Alcatel-Lucent er hårdt pressede af faldende investeringslyst. Et hurtigt voksende milliard-marked for netværks-outsourcing skal puste nyt liv i dem.

Virksomheder som Ericsson, Nokia-Siemens, Nortel og Alcatel-Lucent, der lever af at producere telemaster, kabler, basestationer og alt det andet, der gør det muligt at kommunikere over teleselskabernes netværk, kan se frem til et hårdt 2008.

Teleselskaber har nemlig skruet ned for investeringer i netværksopgraderinger, hvilket har sat solide fodaftryk i skuffende kvartalsregnskaber fra blandt andre Ericsson og Alcatel-Lucent.

I går bidrog Nokia-Siemens med en ny portion sortsyn, da dets øverste chef, Simon Beresford-Wylie, sagde til Reuters, at de hårde tider for tele-leverandørerne sandsynligvis fortsætter, og at der ikke er udsigt til fremgang foreløbig.

Milliardmarked venter

Men fremtiden tegner måske ikke helt så dyster for teleleverandørerne.

De kan se frem til en stor milliardvækst på et af de forretningsområder, de satser benhårdt på i øjeblikket, nemlig drift af teleselskabers netværk.

En rapport, som analysehuset Idate udgav i oktober 2007, viser, at markedet for netværksoutsourcing i 2006 var 12,9 milliarder kroner værd på verdensplan.
I 2010 vil markedet være vokset til en værdi af 69,4 milliarder kroner.

Ifølge rapporten har 77 forskellige teleselskaber på verdensplan outsourcet hele eller dele af deres netværk til teleleverandører i 96 tilfælde siden januar 2004.

Outsourcings-bølgen i telesektoren bliver forklaret med, at det finansielle, operationelle og strategiske pres på teleselskaber er vokset voldsomt de senere år.

TDC viser vejen i Skandinavien

Den beskrivelse skulle man jo tro, der var tilpasset Danmarks største it- og teleselskab, TDC.

Selskabet har siden salget til fem kapitalfonde i 2005 - der medførte en voldsom gældssætning af selskabet - jagtet milliardbesparelser.

I sidste uge udliciterede TDC som det første teleselskab i Skandinavien driften af dets mobilnetværk til Ericsson.

Det er endnu ikke afgjort, hvem der skal stå for driften af selskabets fastnet, der også skal outsources.

Ifølge teleanalytiker Bernt Stubbe Østergaard fra Current Analysis er der ingen tvivl om, at outsourcing af netværksdriften er vejen frem for både teleselskaber og teleleverandører.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere