Artikel top billede

TeliaSonera svinger sparekniven – 2.900 fyres

Den nordiske telekæmpe TeliaSonera lancerer i kølvandet på et skuffende 4. kvartal i 2007 en storstilet spareplan. Det koster 2.900 medarbejdere jobbet. Danske ansatte ser ud til at gå fri.

Den svensk/finske telekoncern TeliaSonera tjener styrtende med penge, men lancerer alligevel en omfattende spareplan.

Den indebærer blandt andet, at TeliaSonera med koncernchef Lars Nyberg i spidsen uddeler fyresedler.

Helt præcis 2.900 af slagsen.

To tredjedele af fyringerne vil ifølge selskabets netop offentliggjorte årsrapport finde sted i Sverige, mens den sidste tredjedel af fyresedlerne uddeles i Finland.

Dermed ser det umiddelbart ud til, at de omkring 1.600 danske Telia-medarbejdere kan ånde lettet op.

Skuffende gevinst

Koncernchef Lars Nyberg forklarer i årsrapporten, at fyringerne ikke er til at komme udenom.

”Vores planlagte effektiviseringstiltag er helt nødvendige, så vi fortsat kan investere i fremtidig vækst og forsvare vores ledende position på modne markeder samt opretholde en høj kvalitet i vores net og tjenester,” skriver han.

TeliaSoneras spareplan kommer i kølvandet på offentliggørelsen af selskabets årsregnskab for 2007 og dermed resultaterne i regnskabsårets sidste kvartal.

Her scorede TeliaSonera en gevinst før skat på 4,6 milliarder kroner, hvilket ifølge Computerworlds svenske søstermagasin, ComputerSweden, skuffer mange.

Aktieanalytikere havde i gennemsnit forventet et resultat før skat på 4,9 milliarder kroner.

Spareplanen gennemføres i 2008 og 2009, og TeliaSonera forventer, at spareøvelsen sænker dets årlige omkostninger med fire milliarder kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer