Artikel top billede

Leder: Ned med den analoge borgmester

Computerworld mener: Det er helt uacceptabelt, at landets kommuner efter mange års milliard-investeringer i it endnu ikke kan finde ud af at svare på e-mails fra borgerne.

Computerworld mener: Det er ikke bekymrende, det er skandaløst, at hver femte kommune ikke svarer på en almindelig borgerhenvendelse via e-mail i løbet af 14 dage.

Computerworld beskrev i sidste uge, hvordan e-mails får lov til at ligge ubesvarede hen i mange kommuner, trods målsætninger og erklæringer om digital borgerservice.

Hvad værre er, resultatet er det samme, som i en helt tilsvarende undersøgelse fra 2001.

I løbet af syv år har den digitale borgerservice med andre ord ikke flyttet sig ud af stedet.

Sander er skuffet

Videnskabsminister Helge Sander er skuffet over resultatet og kalder det bekymrende.

Så er det da også udtrykt diplomatisk.

Det er selvfølgelig fuldstændigt uacceptabelt efter syv års milliardinvesteringer i digital forvaltning.

Kim Viborg Andersen, professor på Copenhagen Business School, tager undersøgelsen som et tegn på, at digitaliseringen af det offentlige ikke går så hurtigt, som myndighederne ofte vil have det til at fremstå.

Den formodning bliver også bekræftet af tørre tal.

Danmark glider nedad

Ifølge Cap Gemini, som hvert år måler EU-landenes digitalisering for EU-kommissionen, toppede Danmark for fem år siden listen over EU-lande, der var nået længst med at gøre de offentlige serviceydelser tilgængelige via internettet.

Sidste år havnede Danmark på en 14. plads. Mens resten af verden flytter sig, står vi stille. Som kommunerne er det klare sindsbillede på.

Det er ikke godt nok.

Moderne digitaliseret offentlig service skal have en helt anden responstid i kommunikationen over for borgerne.

Ellers vil borgerne med rette kunne stille spørgsmålstegn ved værdien af digitaliseringen - eller kvalitetens af den offentlige arbejdsindsats.

Hvad er værst?

Kom nu, borgmestre

Det er landets borgmestre, der her skal demonstrere lederkab og sikre serviceorienterede arbejdsgange, der rent faktisk gør anvendelse af den teknologi, borgernes penge er investeret i.

Det kunne begynde med et spørgsmål til de kommunalansatte om hvorfor de ignorer borgernes henvendelser, når de kommer på en e-mail.

Det kan da ikke være en målsætning at tvinge borgerne til at ringe og lægge beslag på medarbejdertid.

Det ville klæde borgmester Erik Fabrin (V), formand for Kommunernes Landsforening, at sætte emnet på den kommunalpolitiske dagsorden og formulere konsensus om formater og frister for det offentlige i kommunikationen med borgerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere