MySpace slår dørene op for alverdens udviklere

MySpace slår dørene op for udviklere, der nu kan hente værktøjer til at bygge applikationer i MySpace.

Computerworld News Service: MySpace slår dørene op for sit website til udviklere og gør der de værktøjer tilgængelige, der skal bruges til at bygge applikationer til verdens mest populære sociale netværkssite.

Udviklere vil have omkring en måned til at gøre sig bekendte med udviklingsværktøjerne og skrive og teste applikationer, før MySpace lader sine medlemmer begynde at installere dem tidligt i marts.

"Udviklere vil kunne bygge applikationer, men de vil være i et sandbox-miljø (beskyttet testområde), hvor brugere ikke kan se dem," udtaler Kyle Brinkman, vicedirektør og driftschef for platform for MySpace.

Rækker ud efter Facebook

Med åbningen af udviklerwebsitet kommer MySpace tættere på at nå op på siden af konkurrenten Facebook, som åbnede sin platform for eksterne udviklere i maj.

For Facebook har det på trods af forhindringer hen ad vejen været overvældende positivt at åbne for sin platform. Mere end 14.000 applikationer er blevet skabt for sitet, hvilket har forøget dets tiltrækning for aktuelle og potentielle medlemmer.

MySpace er ikke alene i at følge Facebooks eksempel, da de fleste større spillere indenfor sociale netværkssites ligeledes har besluttet at åbne deres platforme for eksterne udviklere.

Udover de individuelle udviklerplatforme løftede Google sløret i november for sit OpenSocial-projekt, som sigter mod at forsyne ejere af sociale netværk med et sæt fælles API'er (grænseflader til programmering af applikationer) med hvilke, der kan bygges applikationer, der vil fungere på tværs af platforme.

For at sikre sig at applikationerne er sikre at bruge, vil MySpace teste dem alle, før de bliver gjort tilgængelige for medlemmer, siger Brinkman.

Udviklere vil være i stand til at generere indtægter fra deres applikationer ved at placere reklamer på de såkaldte "kanvas"-sider i applikationerne, hvor brugere administrerer de applikationer, de installerer. Udviklere får lov at beholder 100 procent af de reklameindtægter, der indtjenes fra kanvas-siderne, udtaler Brinkman.

Udviklingsplatformen MySpace Developer Platform-sitet vil også indeholde dokumentation, kodningseksempler og diskussionsfora.

MySpace vil ligeledes tirsdag lancere en blog rettet mod udviklere, hvor MySpace-ansatte vil offentliggøre relevant information og nyheder om programmet.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere