Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

Danske kommuner pinligt berørte over mail-sjusk

Ude i Danmarks kommuner har man røde ører, efter Computerworld har afsløret, at hver femte kommune ikke svarer på email. "Det er for ringe," lyder den pinefulde selverkendelse.

”Det er ikke godt nok,” sådan lyder forklaringen fra tre af de kommuner, der ikke lever op til kravene om digital borgerservice.

I fredags kunne Computerworld fortælle, at 22 ud af landets 98 kommuner ikke kunne svare på en simpel henvendelse om, hvor i kommunen man skal henvende sig for at få en byggetilladelse.

”Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende. Der er sket en fejl, og det er naturligvis noget, som vi vil stramme op på,” lyder forklaringen fra Svendborg Kommunes kommunaldirektør, Erik Meldgaard Bendorf.

Han vil nu undersøge, hvad der er gået galt og kan derfor ikke på nuværende tidspunkt sige, om det får konsekvenser for, hvordan man i fremtiden vil behandle kommunens e-mails.

”Det er ikke noget, som jeg vil frihåndstegne på. Der kan jo være en rigtig god forklaring på, at I ikke har modtaget et svar, og derfor får du mig ikke til at sige, at vi skal gøre det ene eller det andet,” siger Erik Meldgaard Bendorf.

Behandles som almindelig post

Han tilføjer, at henvendelser på e-mail bliver behandlet på lige fod med almindelig post og, at man derfor ikke kan forvente at få svar på sin elektroniske henvendelse samme dag, som man sender den.

I Sønderborg Kommune mener man, at borgerne har krav på et svar senest dagen efter, at kommunen har modtaget borgerens e-mail.

”Vi er naturligvis ikke tilfredse med, at vi ikke har svaret på jeres forespørgsel. Sønderborg vil gerne være kendt som en kommune, hvor...fortsættes

Menneskelig fejl

borgerne får hurtige og kvalificerede svar på deres spørgsmål,” siger Alfred Holm-Petersen, der er kommunaldirektør i Sønderborg Kommune.

Kommunaldirektøren mener ikke, at henvendelser per mail bør tage meget længere tid end at besvare et telefonopkald. Et relativt simpelt spørgsmål, som det Computerworld har stillet, mener han, bør kunne besvares samme dag eller senest dagen efter.

Hvis det gælder spørgsmål, der kræver længere behandlingstid, skal kommunen orientere borgeren om den forvente sagsbehandlingstid.

Vi ved, den er gal

Alfred Holm-Petersen indrømmer dog, at det kniber med at leve op til ambitionen:

”Men i forvejen har jeg rent faktisk talt med flere borgere, der ikke har modtaget svar på deres henvendelser. Så vi ved godt, at den er gal,” siger den sønderjyske kommunaldirektør.

I Sønderborg har man undersøgt, hvad der er sket med mailen.

Ifølge kommunens it-chef, Johnnie Kristensen, har mailen cirkuleret rundt mellem en række forskellige medarbejdere, men han har endnu ikke fundet af, hvad der blev mailens endelige skæbne.

Han forklarer dog, at en mulig forklaring kan være, at proceduren ved byggesager er, at de elektroniske henvendelser bliver besvaret per brev.

En menneskelig fejl

I Hvidovre har man ligeledes undersøgt, hvorfor der ikke blev svaret på Computerworlds e-mail.

”Det var en menneskelig fejl,” lyder forklaringen fra Hvidovres it-direktør, Per Krog. Han mener, at der er tale om en enlig svale.

”Vi har nogle klare procedurer for, hvordan man behandler den slags henvendelser, og vi oplever normalt ikke, at borgerne klager over, at de ikke får svar på deres henvendelser,” siger Per Krog og tilføjer, at et simpelt spørgsmål om, hvor man skal henvende sig for at få en byggetilladelse, senest skal besvares inden for et par dage




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer