Artikel top billede

TDC og Telia holder fortsat åbent for Pirate Bay

Landets to største internetleverandører, Telia og TDC, vil ikke umiddelbart følge PirateBay-kendelsen. De afventer brev, før de vil tage stilling.

Den fogedretskendelse som i sidste uge pålagde internetudbyderen Tele2 at spærre for kundernes adgang til det omdiskuterede torrentsite PirateBay.org bliver ikke med det samme efterlevet af resten af landets internetoperatører, sådan som det på sigt var tilfældet i sagen om Allofmp3.com.

Dermed er det indtil videre kun kunder hos det Telenor-ejede firma, som bliver berørt af retskendelsen.

Hos de danske pladeselskabersa brancheorganisation, IFPI, fortalte marketingsdirektør Jesper Bay tidligere mandag, at organisationen vil udsende et orienterende brev om retssagen til andre aktører i branchen.

”Vi skriver et brev rundt til alle relevante ISP'er med information om denne fogedretsafgørelse. Og så er det selvfølgelig vores håb, at de vil gøre lige som de gjorde sidst,” sagde Jesper Bay tidligere mandag til Computerworld.

TDC afventer

Hos TDC, der er landets største internetudbyder, vil man i første omgang afvente det omtalte brev fra IFPI, før man tager stilling til sagen.

”Når vi får det, vil vi kigge på, hvad der pålægges os, og om det sker under nogle rammer, der ligner dem, som var til stede under fogedretsafgørelsen. Og hvis det sker, så vil vi selvfølgelig følge dem” siger Rasmus Windfeld fra TDC's pressetjeneste.

Hos internetudbyderen Telia har man tænkt sig at følge samme strategi.

Heller ikke her har man planer om umiddelbart at implementere fogedrettens afgørelse overfor kunderne, fortæller Anders Monrad Rendtorff, der er kommunikationsdirektør i Telia.

”Hvis IFPI vil have os til at gøre noget, så skal de lige orientere os. Vi vil gerne have en kommentar fra IFPI, inden vi udøver selvtægt,” siger Anders Monrad Rendtorff.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere