Artikel top billede

It-veteran skal vende krise-ramte Kerfi

Den danske it-veteran Steen Louis Reinholdt er trådt til som administrerende direktør for den islandsk ejede it-forhandler Kerfi. "Nu skal det være slut med, at ingen aner, hvad Kerfi står for," siger han.

48-årige Louis Reinholdt tiltræder med omgående virkning som administrerende direktør for it-forhandleren Kerfi.

"Kerfi er et kendt navn, men alt for mange aner ikke, hvad Kerfi kan og står for. Det er min ambition, at det igen bliver naturligt at nævne Kerfi, når man blandt branchekendere taler om hardware- og softwareløsninger," siger Louis Reinholdt.

Kerfis omsætning og indtjening er stagneret de senere år.

I 2006 endte resultatet før skat på et underskud på knap fem millioner kroner, og også 2007 endte med et negativt resultat.

Direktør-rod

Ledelsen af Kerfi har været præget af ikke bare underskud, men også af en ustabil ledelse.

For knap et halvt år siden forlod Carsten Egeberg selskabet til fordel for et job hos DataCon.

Garth Eisvang overtog stillingen som administrerende direktør, men han og salgsdirektør Jesper Boye blev så uenige om strategien, at sidstnævnte forlod Kerfi for tre måneder siden.

Nu styrkes salgsdelen af Kerfi igen, da Jesper Boye med omgående virkning vender tilbage til jobbet som salgsdirektør.

"Jeg forlod firmaet for tre måneder siden efter uenighed med den daværende chef Garth Eisvang, der nu er ude af firmaet," fortæller Jesper Boye, der efter tre måneders hyggelig lediggang er klar til igen at give den fuld gas på jobbet.

"Jeg kender virksomhedens medarbejdere og produkter til bunds, og tør godt slå fast, at potentialet for vækst er til stede," siger salgsdirektøren.

Bliver medejer

Kerfi er ejet af Hands Holding, der igen er en del af den islandske Baugur Gruppe.

Louis Reinholdt har aftalt med ejerne, at han gradvist køber sig ind i virksomheden med op til 24 procent af aktiekapitalen.

"Hvis jeg skal være med, så skal jeg være 100 procent med. Jeg kan både købe mig til aktier og optjene dem, hvis vi når nogle fornuftige resultater," forklarer den nye Kerfi-boss.

Han fortæller, at Baugur garanterer økonomien i den forretningsplan, som han offentliggør om fire til seks uger, og at det løfte er en afgørende faktor for ham.

"Egenkapitalen skal være af en vis størrelse, for at vi kan operere frit, ansætte de nødvendige sælgere og konsulenter og have en ubesværet likviditet. Jeg gider ikke skulle rode med likviditetsproblemer," siger Reinholdt.

Blev mangemillionær

Uden for it-verdenen blev Louis Reinholdt især kendt, da han i 1998 solgte hardware-forhandleren Complet til Merkantildata, det senere Ementor.

Louis Reinholdt ejede Complet sammen med Peter Warnøe, og de blev begge mangemillionærer ved handelen.

Siden har Louis Reinholdt været involveret i flere projekter i it-branchen.

Blandt andet var han medstifter af Internet Ventures Scandinavia, IVS, i 1999.

IVS blev for halvandet år siden fusioneret med ventureaktiviteterne i BankInvest under navnet NorthCap Partners, hvor Louis Reinholdt fortsat er aktionær.

Aktieselskabet Kerfi beskæftiger sig med it-infrastruktur, og selskabet spænder over hele værdikæden fra hardware og software til service, projektledelse, installation, infrastruktur og drift.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren