Artikel top billede

Solnedgang for Suns database-partnere?

Hvad sker der med Suns hidtidige database-parnere efter købet af MySQL - går de aftaler i glemmebogen, mens Sun går i retning af open source?

Computerworld News Service: Ved at købe MySQL AB for godt fem milliarder kroner har Sun Microsystems givet den populære open source-database hæderspladsen i den open source-softwarepakke, virksomheden er i gang med at sammensætte.

Men hvad sker der så med alle de andre databaser, specielt de proprietære, som Sun understøtter og sælger i dag? Vil de aftaler gå i glemmebogen, mens Sun går i retning af open source?

Vil kundernes krav tvinge Sun til kun langsomt at vriste sig fri af de proprietære softwareproducenter? Eller vil virksomheden trække sig overhovedet?

Branche i forandring

Databaseproducenter, som er partnere med Sun i dag, og som er villige til at give en kommentar, insisterer på deres sikkerhed om, at partnerforbindelserne vil forblive upåvirket.

"Forretningsforbindelser er ikke altid dikteret af producenter, men nogen gange af kunderne," udtaler Raj Nathan, marketingsdirektør for Sybase.

Sun og Sybase har været partnere længe, især med bankkunder, for hvem Suns servere med høj ydelse og Sybases databaser forbliver populære.

Nathan bemærker, at Sun længe har konkurreret med Sybase i markedet for server-applikationer.

"Ligegyldig hvor meget folk gerne vil tegne lister over, hvem der er venner, og hvem der er fjender, så er det bare ikke sådan længere," siger han.

"Softwarebranchen har ændret sig på dette område de sidste seks-syv år."

I et blogindlæg fra 19. januar, skrev administrerende direktør (CEO) for Sun Jonathan Schwartz også:

"Jeg ønskede at formulere mig så tydelig som muligt: Denne handel øger vores investering i open source og i open source-databaser. Og den øger vores forpligtelse overfor Postgres - og overfor databasebranchen generelt. Det samme gælder for vores arbejde med Apache Derby og vores JavaDB."

Optakt til krig

Men med en nærmere analyse af Schwartzs lunkne forpligtelse overfor "databasebranchen generelt", virker det muligt, at Sun på et tidspunkt vil trække sig både som støtte og som sælger af proprietære databaser som Sybase, Teradata eller Oracle.

Sun og Oracle har et større samarbejde om såkaldte "optimerede data-varehus-løsninger".

En talskvinde fra Oracle afslog at udtale sig. Men teknologidirektør Bob Zurek fra EnterpriseDB mener, at "Sun er ved at fyre op under et stor slag med Oracle… Slagets linjer er ved at lægges. Jeg tror, vi vil se endnu en databasekrig," siger Zurek.

Han argumenterer, at dette vil komme EnterpriseDB til gavn på grund af dens stærke kompatibilitet med Oracle og dens stærke rødder i open source-databasen PostgreSQL.

EnterpriseDB understøtter ligeledes udgaver af PostgreSQL, der kommer sammen med Sun Solaris 10 servere.

"Vores forbindelser med Sun vil forsætte, det, kan jeg ikke se, vil ændre sig," siger Zurek.

Vi elsker dem

Før købet af MySQL, var det PostgreSQL, der var Suns favorit open source-database. Greenplum producerer en data-varehus-applikation, som kører PostgreSQL på en Sun Fire X4500 server.

En uge efter købet af MySQL, investerede Sun i det privatejede Greenplum.

Miriam Turek, administrerende dirktør for InfoBright, en vertikal database opstartsvirksomhed hvis storage engine virker sammen med MySQL, argumenterer, at Sun muligvis ender med at afbryde forretningsforbindelserne til software, der ikke er open source.

Sun ønsker, at "MySQL vil lede virksomheden i en anden retning," udtaler hun, hvilket er i orden med hende. "Vi er helt på hold med Sun. Vi elsker dem."

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere