Artikel top billede

Terma løb med den sidste Tetra-kontrakt

Motorola, der sidder på TetraNet, er som den eneste virksomhed repræsenteret i alle tre led i det 2,7 milliarder kroner dyre projekt, der skal give det danske beredskab et nyt radiokommunikationssystem.

Den sidste brik i kampen om at blive leverandør til det danske tetra-baserede digitale radiosystem SINE faldt på plads, da regeringen gav orden på at levere og drive den fælles software til kontrolrummene til Terma.

"Det er besluttet at tildele ordren til Terma A/S, da de afgav det mest fordelagtige tilbud ud fra en samlet vurdering af kvalitet, leveringssikkerhed og økonomi," udtaler vicedirektør Henrik Pinholt fra Økonomistyrelsen.

Kontraktsummen på udbuddet af softwaren til kontrolrummene har en værdi af 300 millioner kroner. Det er det tredje og sidste udbudte element i hele SINE-komplekset.

Sidste sommer gaflede Dansk Beredskabskommunikation, der består af Motorola og Zenitel og som står bag TetraNet i Danmark, den 1,6 milliarder kroner store ordre på selve radionettet.

Motorola over det hele

Og i slutningen af 2007 valgte regeringen også at udnytte en option på at lade Dansk Beredskabskommunikation leverer selve de radioer og terminaler, der skal bruges i det nye danske landsdækkende radiokommunikationssystem til det samlede beredskab. Dermed er udbuddet nu komplet.

Motorola er som det eneste firma repræsenteret i samtlige udbud, da de indgik som en af fem underleverandør til Terma i den netop afsluttede runde. Udover Motorola er også IBM Danmark, Intergraph, Ingeniørfirmaet H. Mortensen og Zonith repræsenteret i konsortiet.

Den endelige kontrakt med Terma forventes underskrevet i februar, og direktør i Terma, Peter Deichmann, er ifølge Dagbladet Børsen derfor ikke meget for at vurderer de økonomiske perspektiver for virksomheden endnu.

"Vi er lige nu en proces. Men det varer nok ikke længe, før vi kan svare," siger Peter Deichmann til bladet.

Højrisikoprojekt

Under alle omstændigheder er leveringen af net, udstyr og driften af SINE en kæmpeordre. I et aktstykke til Folketingets Finansudvalg anslås den samlede økonomiske ramme løber op i 2,7 milliarder kroner i perioden fra 2007 til 2020.

Regeringen har brugt de samme metoder til at vurdere risikoen ved Sine-projektet, som var der tale om et it-projekt.

Konklusionen er, at der er tale om et komplekst projekt med et samlet set relativ høj risikoprofil. Den største risiko ligger hverken hos leverandørerne eller i teknikken, lyder det i regeringens vurdering, men derimod hos de mange forskellige interessenter.

"Dette skyldes blandt andet, at mange forskellige myndigheder, herunder de statslige beredskabsmyndigheder, regionerne, kommunerne og private aktører med forskellige opgaveprofiler og rammebetingelser skal implementere et nyt radiokommunikationsnet," hedder det.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere