Computerworld mener: Det er nu mere end et år siden, at den ny kommunalstruktur trådte i kraft.
Og lige siden det stod klart, at den it-mæssige opgave i forbindelse med kommunalreformen var løst, er fodslæberiet taget til i den næste store kommunale it-opgave – privatiseringen af KMD.
KMD er en enestående virksomhed.
Det er Danmarks niende-største it-selskab og på en femtende-plads blandt de dygtigste it-virksomheder i kategorien drift og udvikling, som findes i Computerworlds Top 100.
Helt unik erfaring
De godt 3.000 ansatte omsatte i 2006 for 3.385 milliarder kroner og skabte et overskud på 160 millioner kroner, som kunne puttes i firmaets pengetank, der allerede rummer over en milliard kroner.
Selskabet ligger inde med en helt unik erfaring i drift, udvikling og systemintegration i de danske kommuner. Men – det er offentligt ejet.
KL ejer som medlemsorganisation for de danske kommuner den største danske it-virksomhed. Det er svært at se fornuften i det.
Det er ikke en samfundsopgave at drive it-virksomhed.
Det er en samfundsopgave at bruge informationsteknologi til offentlighedens bedste.
En del af den opgave går ud på at vælge leverandører ved at lade dem konkurrere mod hinanden og dermed sikre de bedste løsninger til de bedste priser.
Den danske it-investor Ib Kunøe vil gerne købe KMD.
Om det er en god ide, når man tager i betragtning, at Kunøe i forvejen ejer væsentlige it-leverandører til det offentlige, som Topnordic, må konkurrencemyndighederne tage stilling til.
Men han skal have point for sit tilbud, der understreger det uløste problem med ejerskab i KMD.
Kunøes provokation blev oprindeligt lanceret i dagbladet Børsen, hvor tanken var at fusionere KMD og NNIT – en interessant ide fra den mand, der gennem en række uforudsete transaktioner på det nordiske marked har skabt det nuværende Topnordic og vendt op og ned på styrkeforholdende blandt de traditionelle nordiske system-integratorer.
Vanskeligt at begribe
Politisk er det til at forstå, hvis socialdemokratiske borgmestre på Sjælland ønsker at beholde ejerskabet af KMD længst muligt, selv om der ligger et lovgrundlag, som skal føre til salg.
Men Venstre-borgmester og KL-formand Erik Fabrins synlige uvilje mod salget er langt vanskeligere at begribe.
I Poul Schlüters (K) regeringer i 1980'erne og 1990'erne tog den daværende indenrigsminister Thor Pedersen (V) et voldsomt, men tiltrængt, opgør med kommunalt ejede selskaber.
Nu har hans afløser både som indenrigsminister, og nu finansminister, Lars Løkke Rasmussen (V), valgt at holde lav profil, når det gælder KMD's fremtid.
Fodslæberiet i privatiseringen af KMD kan ikke forsvares.
It-branchen er en global, ekstremt konkurrerende og innovativ branche, hvis virksomheder både kan og bør håndtere kommunernes databehandling og digitalisering.
Privatiseringen af statens databehandling har givet staten stor handlefrihed, hvilket i sidste ende kommer borgerne til gode.
Kommunerne får ikke samme handlefrihed, før vi får en afkobling mellem kommunernes it-valg og kommunernes ejerskab af deres it-leverandør.
Samtidig ville privatiseringen give KMD selv en strategisk handlefrihed til at udvikle sig, som i det lange løb ville gavne såvel de mange medarbejdere i KMD som KMD's kunder.
Fodslæberiet i privatiseringen fungerer som et farligt benspænd på fremtiden.