Artikel top billede

It-lederne får nøglerolle i fremtidens virksomhed

Skabelsen af nye forretningsprocesser, tiltrækning af nye kunder og innovation står øverst på it-ledernes dagsorden i 2008. Teknologisk topper business intelligence.

Næsten 9 ud af 10 it-ledere verden over forudser massive forandringer i it-afdelingen i løbet af de næste tre år.

Det sker som følge af kraftigt voksende krav fra virksomhedernes topledelser om at få it-skytset mobiliseret i en sådan grad, at det kan imødekomme og hjælpe til med at understøtte de store mål i forretningsstrategierne.

Sådan lyder hovedkonklusionen på Gartners årlige analyse af it-ledernes dagsorden, CIO Agenda, som tager udgangspunkt i en omfattende undersøgelse af 1500 it-ledere prioriteter i 2008.

Konklusionen bygger især på, at det er tre meget forretnings-vitale emner, som it-lederne i år prioriterede højest.

Ikke længere kun reducering af omkostninger

Først på listen ligger effektivisering ved at skabe nye og bedre forretningsprocesser.

På andenpladsen ligger tiltrækning og fastholdelse af kunder. Og på tredjepladsen innovation, i denne sammenhæng forstået som skabelsen af nye produkter og services.

Med andre ord klokkeklare emner tæt på forretningsstrategien, modsat tidligere tiders højtplacerede emner som for eksempel barbering af omkostningerne.

”CIO’erne anerkender it’s vigtige betydning i ’at gøre en forskel’ ved at ændre i forretningsprocesserne, tiltrække ny kunder og bidrage til udviklingen af nye produkter,” konstaterer Marc McDonald, group vice president hos Gartner i en pressemeddelelse.

Gartner. It-lederne er godt rustet

Gartner fastslår i øvrigt, at it-lederne er godt positioneret til rent faktisk at bidrage til at hjælpe virksomhederne.

It-ledernes ansættelsesperiode har nemlig stabiliseret sig på fire år og fire måneder, hvilket giver større mulighed for it-lederne til at arbejde sammen med topledelsen om at transformere virksomhederne.

Dertil kommer – ifølge Gartner – at mere en halvdelen af it-lederne i dag beretter, at de har ansvar uden for den traditionelle it-afdeling, eksempelvis forbedring af forretningen, hvilket bekræfter en vigtigere rolle.

Meget mere BI

På den mere teknologiske front kan leverandører af business intelligence-applikationer godt begynde at mande op til storsalg.

Ifølge prioriteringslisten over teknologiske indsatsområder ligger business intelligence nemlig øverst, skarpt efterfulgt af ERP/CRM samt servere og storage-løsninger.

Web 2.0 vokser i virksomhederne

Gartner konstaterer i øvrigt, at web 2.0 og sociale netværk er tiltagende mere vigtige emner for it-lederne. Halvdelen af virksomhederne øger for første gang deres investeringer i web 2.0 Ifølge Gartner er sociale netværk hastigt ved at blive der, hvor it kan spille en direkte rolle i at gøre en forskel for kunderne og markedet.

”Enhver virksomhed er på vej ind i en verden fyldt med informationer og personlige udtryk. Web 2.0 og sociale netværk leverer værktøjerne til både at fange begge dele og gøre dem til at give kunden indsigt, skabe engagement og fastholdelse af kunden,” siger Marc McDonald.

Set i helikopterperspektiv skruer it-lederne ifølge Gartner-analysen også lidt op for deres investeringer i 2008. I gennemsnit vil it-lederne investere for 3,3 procent mere i 2008 end 2007, konstaterer Gartner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere