Artikel top billede

Dit apotek bliver snart en internetbutik

Inden sommerferien åbner Danmarks Apotekerforening en ny internetbutik, hvor kunderne kan ekspedere egne recepter og for eksempel få dem sendt med posten.

I dag kan lægen bookes på nettet og recepten kan sendes via receptserveren til det apotek, man ønsker, så hvorfor ikke tage direkte hjem fra lægen og få apoteket til at sende medicinen med posten?

Apoteket som internetbutik?

Netop den løsning bliver en realitet inden sommerferien.

Her åbner apotekerne på adressen apoteket.dk en internetbutik, hvor man kan købe alt det, man i dag kan få på apoteket. Inklusiv receptpligtig medicin.

Ganske vist har apotekerne allerede en internetbutik, der er fra 2001. Men antallet af funktioner lader noget tilbage at ønske i den gamle løsning.

Nu forsøger Danmarks Apotekerforening (DA) med en ny satsning at gøre internetbutikken bedre.

Masser af ny funktioner herunder fremhæver DA især et komplet modul til rådgivning af kunden om medicinen, ligesom der bliver mulighed for at få et abonnement på receptmedicin.

Det betyder, at patienten kan få tilsendt medicinen regelmæssigt, såfremt der er en recept fra lægen - en ting især kronikere kan have glæde af.

Skal vælge apotek

Men selvom internetbutikken er landsdækkende på adressen apoteket.dk, er kunderne alligevel tvunget til at vælge, hvilket apotek han handler med over nettet.

Man kan altså ikke bare handle med apoteket.dk - man er tvunget til at vælge hvilket konkret virkeligt apotek, man handler med.

Den officielle begrundelse lyder, at det skyldes, at kunden skal møde det, han plejer - det vil sige det lokale apotek, og den lokale rådgivning, som han kender derfra.

Men en anden grund kan være, at apotekerne - trods en fælles internetbutik - stadig er hver sin selvstændige forretning. Og en bekvem løsning på fordelingsproblemet af den omsætning og indtjening, der ligger i internetbutikken, er at tvinge kunden til selv at vælge, hvilket apotek, der skal have hans omsætning.

Dette apotek kommer så også til at forestå ekspeditionen og forsendelsen af pakken i praksis.

Ikke billigere medicin

Medicinen på internettet bliver da heller ikke billigere på internetbutikken.

Medicinen fra internetbutikken får præcis samme pris, som på det fysiske apotek.

Apotekerne er nemlig underlagt en meget stram lovgivningsregulering, der blandt andet betyder, at de salgspriser for lægemidler, som man kan se på apoteket og nu også på apotekernes hjemmeside - er faste og ens for alle apoteker i landet - således også internetapoteket - og de reguleres og fastlægges af myndighederne med en ny prisliste hver 14. dag.

Samtidig er der en masse andre lovregulering på området, som gør, at det ikke på samme måde som i andre brancher kan betale sig for en privat apoteker at udvide forretningen, lave nye filialer eller sælge mere.

Så apotekerne har ikke de store incitamenter til at konkurrere i forhold til andre brancher - på pris i hver fald. Og der er heller ikke helt den samme fidus ved at konkurrere apotekerne imellem.

Internetbutik lig mere konkurrence?

Der er dog levnet lidt rum til denne konkurrence, og den kan måske blive skærpet - eller i hvert fald få en ny kampplads - med internetbutikken.

For selvom brugeren vil møde den samme pris for medicin, uanset hvilket apotek, han vælger at handle med via nettet, vil der være forskel på hvilke ekstra services og rådgivning, der er knyttet til det enkelte apotek på nettet.

"Nogle apoteker vil tilbyde rådgivning og svar på spørgsmål via email og chat. Andre vil ikke. Og der vil også være forskel i svartiden på email fra de forskellige apoteker," siger Jakob Tjelum, der er farmaceut og kom til DA i marts sidste år for at realisere projektet med en e-handelsløsning for apotekerne.

Og så kan der naturligvis, som i dag, være forskel på substansen af den rådgivning om lægemidlerne, som de enkelte apoteket giver.

Disse ting kan give en ny konkurrence i kraft af internetbutikken, som ikke er set før.

Især skærpet af, at internetbutikken jo netop gør geografi underordnet - således at man i højere grad kan vælge apotek efter, hvem der har de bedste ekstraservices, og den hurtigste rådgivning via email og chat - frem for bare at vælge det apoteket, som nu tilfældigvis ligger tættest på, hvor man arbejder eller bor.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere