Artikel top billede

Danske it-topchefer tilfredse trods aktie-blodbad

De børsnoterede danske it-firmaer taber milliarder i værdi på blodbadet på aktiemarkedet. Trods konsekvensen maner topchefer til besindelse. Faktisk kan nedturen vise sig at være en fordel.

Den ene dag falder aktiekursen med både 10 og 20 procent.

Den næste dag henter aktien lidt at af tabet igen, men i det store billede går det mest ned ad bakke for it-aktierne lige nu.

Selv om de fleste it-selskaber melder, at nedturen på aktiebørserne ikke bunder i en faldende efterspørgsel efter deres produktet og tjenester, sætter karruselturen alligevel sit præg på ledelsen og medarbejderne.

”Vi vågnede op til en voldsom forskrækkelse i mandags, fordi aktiekursen var faldet med 10 procent, men så rettede den sig lidt til bare minus to procent,” siger administrerende direktør Michael Gaardboe fra Columbus IT, der i ERP-markedet med Microsoft Dynamics.

Som at se ildebrand hos naboen

Michael Gaardboe kan dog ikke se, at aktiekrisen på nogen måde afspejler situationen i Columbus IT.

Derimod ser han udviklingen som en ren finansiel krise, der måske kan få afledt betydning for markedet hen ad vejen.

”Vi har det lidt, som hvis der er brand hos naboen. Så siger vi, at der er godt det ikke er hos os, men så er du alligevel lidt bekymret over om ildebranden hos naboen spreder sig,” siger han.

Derfor bruger Michael Gaardboe meget tid på at holde øje med, om det får indvirkning på efterspørgslen.

Han har også opdaget, at Columbus IT har en særdeles aktiv skare af aktionærer, der af og til sørger for kursudsving, der kan få kaffen i den gale hals.

”Vi har mange unge it-folk som investorer, Det er fagligt smigrende, men det ikke så godt når kursen går ned. Så har de ikke lige så meget is i maven som ældre investorer, og det betyder, at vores aktiekurs overreagerer,” siger han.

Faldet med 40 procent

Columbus IT-aktien er faldet med cirka 40 procent på tre måneder, hvilket er omkring 10 procentpoint mere end det relevante aktieindeks (smallcap indekset).

På et punkt har de faldende kurser betydning her og nu, medgiver Michael Gaardboe.

”Hvis vi skulle ud og foretage opkøb, skulle vi betale med aktier, så opkøb og den slags ting er nok lidt på hold lige nu med den gældende aktiekurs,” siger han.

cBrains medarbejdere forstår ikke kursfald

Hos cBrain, der lever af procesunderstøttelse, slår administrerende direktør Per Tejs Knuden fast, at det aldrig har gået så godt for virksomheden som nu.

Det er selvfølgelig en positiv ting for alle cBrains medarbejdere, men lige nu fornemmer Per Tejs Knudsen, at der bruges meget tid på at diskutere de faldende aktiekurser blandt medarbejderne på gangene og i kantinen.

”Alle vores medarbejdere er aktionærer, og de forstår ikke, at vores aktie falder i kurs, når det nu går så godt. Derfor kan det blive til et spørgsmål om medarbejdernes motivation, når markedet udvikler sig på den måde,” siger Per Tejs Knudsen.

Han mener at cBrains medarbejdere efterhånden er ved at lære at se igennem de store kursfald på aktiebørsen.

”Vi lever af procesunderstøttelse, og det at sætte strøm til og tune din forretning er ikke det, man lige sparer på. Det er ikke så påvirket af konjunkturerne,” siger han.

CBrains aktiekurs har taget et slag på 20 procent de seneste tre måneder.

Virksomheder nemmere at overtage

I EDB Gruppen har administrerende direktør Leif Vestergaard forlængst lært at leve med aktiemarkedets luner.

”Men som udgangspunkt er det aldrig rart at se børskursen falde. Når det er sagt, så kan vi ikke styre virksomheden efter, hvordan kursen går på den korte bane. For os, der har været børsnoteret i så mange år, er det det lange seje træk, der tæller,” siger Leif Vestergaard.

Han tilføjer, at EDB Gruppen historisk set har ydet nogle af de bedste resultater, når markedet har været surt.

Og så giver en lav værdi på aktierne også muligheder, understreger Leif Vestergaard.

”Der er jo også en anden side af mønten. Når virksomhederne generelt falder i værdi, så er de jo nemmere at opkøbe og overtage for dem, der som os har penge i banken,” siger han.

EDB-gruppens aktiekurs er faldet med knap 30 procent på tre måneder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis