Artikel top billede

Ib Kunøe venter nu på, at der kommer noget konkret på bordet fra KMD's side.

Kunøe lurer på KMD-salg fra kulissen

En chok-melding fra it-branchens økonomiske muskelbundt Ib Kunøe har skabt mulighed for et lokalt salg af KMD. Kunøes ideer blev affejet, men it-matadoren er stadig klar i kulissen.

En kold skulder er ikke nok til at holde Ib Kunøe væk fra KMD. Den pengestærke finansmand meldte sig i efteråret som bejler til at overtage landets største danskejede softwarevirksomhed.

Men KMD's kommunale ejere i KL afviste frieriet med hårde ord.

KL's formand Erik Fabrin (V) kaldte Kunøes udmelding var useriøs, og han ville ikke forholde sig konkret til Kunøes ideer om at samle NNIT og KMD i ét stort dansk softwarehus.

Ib Kunøe meldte meget bastant ud, at der ville ske noget inden for et halvt år. Det halve år er snart gået, alligevel har Kunøe ikke opgivet sine planer.

"Jeg har ikke så forfærdelig mange yderligere kommentarer, men det er da klart, at KMD er en spændende virksomhed, og KMD kan noget som ikke andre virksomheder kan i Norden, og jeg er velrepræsenteret på andre områder i Norden," siger Ib Kunøe.

"Det er nok sådan, at Erik Fabrin helst ikke vil sælge virksomheden, og de har en kattelem i loven, som gør at der kan gå nogle år, inden de skal sælge," siger Ib Kunøe, der havde forventet, at der skete noget sidste år.

Venter på udspil

"Vi havde alle sammen regnet med, at der ville ske noget i løbet af efteråret, men nu er markedet måske ikke helt på toppen," siger Ib Kunøe.

Han mener, at kommunerne og staten først skal have afgjort, hvordan gevinsten skal fordeles, og han venter nu på, at der kommer noget konkret på bordet.

"Der er ikke lavet et salgsmateriale, og når det kommer så kan man begynde at tage stilling til tingene," lyder det fra Ib Kunøe, som dog mener, at han kender KMD godt nok til at vise sin foreløbige interesse i selskabet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere