Artikel top billede

Claus Hougesen, som siden 1. september har været koncernchef for Ementor, ser virtualisering som et brandvarmt emne i it-branchen.

Topnordic skruer op for virtualiserings-charmen

It-koncernen Topnordic/Ementor køber norske Tomato for 58 millioner kroner. Købet styrker koncernen inden for virtualisering, fortæller administrerende direktør Claus Hougesen.

Ementor/Topnordic-koncernen sluger endnu et it-selskab i bestræbelserne på at sætte sig tungere på det nordiske marked for it-infrastrukturprodukter og -tjenester.

Denne gang hiver den Ib Kunøe-kontrollerede it-koncern 58,1 millioner kroner op af lommen og overtager alle aktier i det norske infrastrukturselskab Tomato.

Det er de ledende medarbejdere i Tomato, der sælger aktierne.

Virtualisering er nøglen

Tomato fokuserer på virtualiserings-teknologi og har en budgetteret omsætning på 112 millioner kroner og forventer et resultat efter skat på 11 millioner kroner for 2008.

Selskabet har 22 ansatte.

Topnordic/Ementor har tidligere meldt ud, at lokale opkøb er en central del af koncernens vækststrategi i de nordiske lande.

Med købet forventer Ementor og Tomato at skabe det, de kalder et kompetencemiljø og tilbud inden for virtualisering og serverkonsolidering generelt.

Ementor-koncernen satser allerede i dag stort på virtualisering og sælger primært løsninger fra markedslederen WMware.

Virtualisering er ifølge analytikerne hos blandt andre IDC et teknologiområde i kraftig udvikling.

"Virtualisering er et brandvarmt emne i it-branchen for tiden, og købet styrker specielt vores norske infrastruktur-forretning kraftigt," siger Claus Hougesen, administrerende direktør for Ementor-koncernen.

Tomato-produkt rulles ud i hele koncernen

Han fortæller, at Tomato hidtil har været Ementors værste rival på det norske marked for virtualiserings-løsninger, men også resten af Ementor-koncernen kommer til at nyde godt af opkøbet.

"Med købet får vi eksempelvis adgang til Tomato Disaster Solution (TDS), der tilbyder funktioner i forhold til live, online backup og restore af virtuelle maskiner. Det er en løsning, som vi kan bruge bredt i hele koncernen, og som eksempelvis passer som fod i hose til DMsave, som vi købte i fjor," siger Hougesen.

Hvis den norske pendant til Konkurrencestyrelsen, Konkurransetilsynet, godkender købet, så overtager Ementor Tomato den 13. februar.

Topnordic/Ementor-koncernen har i dag omkring 3.900 ansatte i Norge, Danmark, Sverige, Finland, Litauen, Letland, Estland og Rusland og omsætter for omkring 13 milliarder kroner på årsbasis under navnene Topnordic, Ementor, Atea og Sonex.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere