Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Socialdemokrater vil sætte KMD-salg i bero

Socialdemokraterne mener, at regeringen i lyset af det udsatte salg af DONG også skal bede KL om at stille salget af KMD i bero.

De ansatte i den kommunalt ejede it-kæmpe KMD har advaret Folketinget mod at sælge KMD. Og advarslen er blevet hørt i oppositionen, hvor Socialdemokraterne nu foreslår at stille salget i bero.

"Vi vil anbefale regeringen at udsætte salget af KMD, fordi en tvangsprivatisering vil betyde, at man får en discountpris for virksomheden," siger Ole Hækkerup, Socialdemokraternes it-ordfører.

Det offentligt ejede DONG stod overfor en børsnotering, som er blevet udsat af finansminister Lars Løkke Rasmussen (V). Udsættelsen skyldes de turbulente internationale markeder, som betyder, at prisen for DONG ville blive for lav.

Imod et salg

Ole Hækkkerup er i princippet helt imod at tvinge KL til at sælge KMD, og han mener, at situationen på kapitalmarkederne skal være langt mere stabil, før salget skal tages op.

"Men mit håb er da, at en udsættelse gør, at man på et tidspunkt bliver indhentet af et nyt flertal i Folketinget, som vil betyde et stop for tvangsudliciteringer," siger Ole Hækkerup.

Loven om at sælge KMD blev vedtaget i 2006 af regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti og De Radikale.

Og den ville Ole Hækkerup altså helst af med, men i første omgang vil have regeringen til at tage stilling til om DONG-udsættelsen skal have indflydelse på KMD-salget.

Bendtsen skal svare

Det er økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K), som har ansvaret for den lov, som KMD-salget hører under.

Derfor vil Ole Hækkerup stille spørgsmål til Bendt Bendtsen i Folketinget, om han mener, at DONG-sagen skal have indflydelse på KLs salg af KMD.

"Det er jo interessant at regeringen nu går ind og siger de vil udsætte deres salg af DONG. Så kunne de jo godt opfordre KL til at udsætte salget af KMD," siger Ole Hækkerup.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere