Artikel top billede

Foto: Bo Amstrup

V-ordfører: Tåbelige argumenter fra KMD-ansatte

Venstres it-ordfører Michael Aastrup Jensen langer kraftigt ud efter det brev, som KMDs medarbejderrepræsentanter har sendt til Folketinget. Han kalder argumenterne tåbelige.

"Private selskaber kan levere lige så sikkert som KMD. Det er tåbeligt at sige, at det bliver dårligere, bare fordi KMD bliver privatejet."

De hårde ord kommer fra Michael Aastrup Jensen, Venstres it-ordfører, efter medarbejdernes repræsentanter i KMDs bestyrelse sendt brev til samtlige medlemmer af Folketinget.

I brevet opfordrer medarbejderne politikerne til at bremse salget af KMD, fordi de frygter for leveringssikkerheden, kvaliteten og prisen på systemer til kommunerne.

Varm fortaler for salg

Michael Aastrup Jensen er en af de varmeste fortalere for at sælge KMD.

Da han i 2005 var borgmester i Randers, foreslog han i kommunernes organisation, KL, at sælge virksomheden. Et forslag, der blev stemt ned.

Og Michael Aastrup har altså ikke meget til overs argumentationen i medarbejderrepræsentanternes brev.

"Hvis jeg bliver kørt ned, så bliver jeg kørt til sygehuset af Falck, som også er et privat firma," siger Michael Aastrup Jensen, der understreger, at han ikke mener, at et privat KMD vil være en dårligere leverandør.

Skal vi vædde?

Den bastante afvisning af brevet fra Venstreordføreren får ikke afsenderne af brevet til at ryste på hånden.

Erik Lykke Hansen, der er en af de tre medarbejderrepræsentanter i KMDs bestyrelse, mener ikke, at man umiddelbart kan sammenligne KMD med for eksempel Falck.

Han mener, at udviklingen af komplekse lovbaserede it-systemer vil lide under et ejerskifte.

"Jeg vil godt vædde med Michael Aastrup Jensen om, at jeg kan komme om tre år og sige, hvad sagde jeg, hvis man sælger KMD," siger Erik Lykke Hansen.

Han mener, at kommunerne især vil blive ramt økonomisk af et salg, når en ny ejer begynder at se på prissætningen på produkterne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren