Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Erik Lykke Hansen og de to andre medarbejderrepræsentanter i KMDs bestyrelse advarer Folketinget mod at sælge KMD.

Nødråb til Folketinget fra KMD-ansatte

Kortslut salget af KMD, lyder det fra virksomhedens ansatte. Medarbejdernes repræsentanter i KMD's bestyrelse opfordrer i nødråb Folketinget til at stoppe salget.

Kommunernes it-systemer kommer til at lide, og deres pengekasser bliver tømt. Sådan er skrækscenariet ved et salg af KMD, hvis man skal tro medarbejderne i virksomheden.

I et brev til samtlige Folketingets medlemmer skriver de tre medarbejderrepræsentanter i KMD's bestyrelse, at de frygter for forsyningssikkerheden, når KMD bliver solgt.

Den store kommunalt ejede it-leverandør skal sælges helt eller delvist indenfor de næste fire år. Det besluttede Folketinget tilbage i 2006. Men nu vil medarbejderne altså gerne trække i nødbremsen.

En af underskriverne af brevet, Erik Lykke Hansen, forklarer, at medarbejderne blandt andet er bange for en opsplitning af virksomheden, højere priser og usammenhængende udvikling.

Og at de samtidig ser store problemer i en fuldstændig privatisering af en række af KMD's opgaver.

"Man kan jo spørge om man vil overlade systemerne til Folketingsvalg til et privat firma," lyder det fra Erik Lykke Hansen.

Forstående formand

KMDs ejere i kommunernes organisation KL har forståelse for medarbejdernes nervøsitet.

"Der er ikke noget at sige til, at de spørger til om det nu også kan være rigtigt, at der bliver lavet en lov, som betyder, at firmaet skal sælges," siger KLs formand og borgmester i Rudersdal, Erik Fabrin (V).

Han tilføjer, at han ser de ansattes brev til Folketinget som opbakning til de nuværende ejere. Erik Fabrin kan dog ikke stille det store op.

"Der er lavet en lovgivning, og det er den vi styrer efter," siger Erik Fabrin, som tilføjer, at KL har stort fokus på medarbejderne i den salgsproces, som tegner sig.

"Vi har to hensyn: Det ene er til ejerne og kunderne i kommunerne. Det andet er til medarbejderne," siger Erik Fabrin, som vil vægte hensynet til medarbejderne, når der skal findes en køber til KMD.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere