Artikel top billede

(Foto: Lene Sekjær)

WiMax slipper FDD-teknologien løs

Produktudviklere arbejder i al stilfærdighed på en WiMax-teknologi, der vil udfordre mulighederne for mobilselskabernes netværk.

Computerworld News Service: Ved at lukke teknologien ud af det lille 'ghetto'-spektrum og slippe den løs på det store 3G-bånd, som tildeles i år, vil udviklerne udfordre mulighederne for mobilselskabernes netværk.

WiMax-forummet er ved at profilere mobilt WiMax, som benytter et 'parvist' FDD (frequency division duplex) signal med separate kanaler til uplink og downlink.

Teleselskaber og myndigheder som for eksempel International Telecommunication Union (ITU) foretrækker FDD, og det meste af netværket til 3G og 4G netværk kræver FDD.

Indtil nu har WiMax fokuseret på TDD (time division duplex). Hvor uplink og downlinksignalerne har haft forskellige tidsintervaller på den samme kanal, men som er begrænset til mindre båndbredde.

"WiMax forum vil have en FDD-profil til Mobile WiMax inden for seks måneder. Vi har arbejdet på det i de seneste tolv måneder," udtaler chefteknolog hos Wimaxforhandleren Airspan Paul Senior til Telecoms.com.

WiMax anbefalet

ITU har anbefalet WiMax til brug på IMT 2000 2.6GHz-spektret i maj 2007, men operatørerne forventes at begrænse spredningen til en mindre del af dette spektrum, som er beregnet til TDD-teknologi: 50MHz i midten af båndet, omgivet af to parvise 70MHz-klodser til FDD.

I Storbritannien sætter telemyndigheden Ofcom 2.6 GHz-spektret på auktion i år. Ofcom er 'teknologi-neutral' og forventes at finde en løsning på ITU-båndplanen.

Men operatører bliver dog nødt til at finde fælles fodslag med resten af verden, hvis international roaming skal kunne lade sig gøre.

Forummet lader til at have været strategisk, da det fik ITU-godkendelse til WiMax, inden det annoncerede det mere aggressive træk at skabe en FDD-profil.

"Vi har gået lidt stille med dørene, fordi vi ønskede at få IMT 2000-afgørelsen," siger Senior.

"Og var vi gået til IMT med en FDD-profil, ville vi nok ikke have fået tilladelse. Vi besluttede at lægge ud med noget lidt mindre truende, altså en TDD-profil. Vi snakkede ikke meget om det FDD-arbejde vi havde lavet i de seneste 18 måneder. Men der kommer en FDD-profil, som skal placeres på 2.5GHz, hvor der er plads til FDD-teknologien."

Katten ude af sækken

TDD har traditionelt set været den dårlige forbindelse inden for telefoni, med kun en lille andel af spektret, men selv disse små andele har ikke været godt udnyttet, fordi TDD-versionerne fra 3G-netværk aldrig er kommet i gang.

Ved at godkende WiMax troede ITU, at det kun skulle optage båndplads i disse TDD-'ghettoer'. Med FDD-profilen er der mulighed for at sprede sig over et større spektrum.

Selv om WiMax har holdt tæt med FDD, er 'katten nu sluppet ud af sækken og den forlyster sig allerede med duerne', udtaler Dean Bubley fra Disruptive Analysis.

"Jeg havde hørt lidt om det før, men jeg troede at meningen var at få WiMax til at fungere på det parvise spektrums 700MHz-bånd til den kommende auktion i USA."

FDD WiMax kan meget vel komme til at ligge i åben krig med HSPA, EVDO, LTE og andre 3G-teknologier på 2.5GHz-båndet, ifølge Bubley.

"Gad vide om det vil få Ofcom og andre myndigheder tilbage til tegnebrættet for at omarbejde deres mulighed for at overtage mobil- og WiMaxblandingen over hele båndbredden."

Oversat af Alex Zichau Hertz




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere