Artikel top billede

Prosa finder det dybt urimeligt, at arbejdsgiverne må bruge jobkarteller efter en virksomhedsoverdragelse uden at fortælle medarbejderne om det.

Fagforeninger: Fortsat huller i jobkartel-lovforslag

Fagforeningen Prosa modtager beskæftigelsesministerens lovforslag om jobkarteller køligt. Der er et kæmpe hul i lovforslaget ved virksomhedsoverdragelse, mener Prosa.

Seks måneders før og seks måneder efter en virksomhedsoverdragelse må arbejsgivere fortsat bruge jobkarteller - vel at mærke uden at kompensere medarbejderne og uden at fortælle dem om aftalerne.

Det forklarer juridisk chef Hanne Lykke Jespersen fra Prosa om det netop fremsatte lovforslag fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen om at forbyde hemmelige jobkarteller.

"Det er altså et kæmpe hul i loven omkring virksomhedsoverdragelser og det er dybt urimeligt," siger hun.

Hanne Lykke Jespersen forklarer, at for it-medarbejdere er problemet særligt stort.

"I vores branche overdrages virksomheder, som vi andre skifter underbukser. Det sker hele tiden," siger hun.

Også positive ting

På trods af det store hul i lovforslaget, roser hun ministeren for endelig at være noget frem til, at funktionærloven ikke må udhules.

Dog er der tale om mindstekrav fra funktionærloven, der er ført over i det nye lovforslag.

På den negative side bliver det med den nye lov pludselig muligt også at binde ikke betroede medarbejdere til deres job - ikke med kunde og konkurrenceklausuler, men med jobkartel-aftaler.

Det var ellers kun betroede medarbejder, der måtte laves en kunde - og konkurrenceklausul med i forhold til funktionærloven.

"Det er jo en forringelse af lønmodtagernes forhold," siger hun.

Hjort: bedre forhold
Da Claus Hjort Frederiksen onsdag præsenterede sit nye lovforslag, understregede han, at det ville forbedre lønmodtagernes vilkår.

Han lagde samtidig stor vægt på, at medarbejderne nu har ret til at kende jobkartellerne og får økonomisk kompensation.

Det gælder altså bare ikke i forbindelse med virksomhedsoverdragelser, påpeger Prosa.

DA: Vidtgående
Hos Dansk Arbejdsgiverforneing mener ansættelsesretschef Flemming Dreesen, at ministeren er gået for vidt.

"Det er positivt, at regeringen ikke foreslår et forbud, men en regulering i brugen af jobklausuler. Klausuler er nødvendige i visse arbejdssituationer, i vikarbranchen og ved virksomhedsoverdragelse," siger han.

Det er også oplagt, at man som ansat skal kende sine vilkår ved jobskifte – et lovinitiativ som DA også har bakket op, da forslaget tidligere var fremsat, forklarer han.

"Men regeringen går for vidt, når den foreslår, at jobklausuler skal koste. De tætte samarbejdsrelationer mellem virksomheder, som jobklausuler giver mulighed for, er i høj grad også i medarbejdernes interesse," siger Flemming Dreesen.

DM også imod

Hos Dansk Magisterforening revser man også forslaget.

"Det lader til, at loven nu skal give arbejdsgiverne lov til at lave tre aftaler, men til prisen for en," siger formand Frederik Dehlholm fra DM Privat.

Han forklarer, at der i loven står, at hvis man har konkurrence eller kundeklausuler, så skal man ikke have betaling for jobkartel-aftaler.

"Vores erfaring siger os, at det vil arbejdsgiverne udnytte," siger han.

Han undrer sig samtidig over, at nuværende jobkartel-aftaler fortsat forbliver lovlige.

"Vi vil sikkert se en strøm af hemmelige aftaler blive indgået lige inden 1. juli, eller hvornår det nu er at loven træder i kraft," siger han.

Mest af alt ligner det et forsøg fra regeringens side på at få fjernet EU-kommisionens fokus på, om aftalerne reelt strider mod konkurrenceloven, forklarer formanden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering