Artikel top billede

Vista topper hos erhvervslivet

En ny undersøgelse viser, at Vista finder fælles fodslag hos erhvervslivets brugere, selv om mere end 50 procent hverken tester eller evaluerer softwaren.

Computerworld News Service: I en undersøgelse ledet af Walker Information på vegne af it-leverandøren CDW, svarede 48 procent af de 772 adspurgte organisationer, at de enten testede eller evaluerede Windows Vista.

Dette tal er en stigning i forhold til den samme undersøgelse lavet i februar 2007, da 29 procent af de adspurgte enten testede eller evaluerede operativsystemet.

I oktober 2006-udgaven af samme undersøgelse var kun 12 procent kommet så vidt med Vista.

CDW iværksatte tretrins-undersøgelsen for at spore tilslutningen til Vista hos den samlede forbrugergruppe.
Den sidste del af undersøgelsen viste også, at 30 procent af organisationerne på nuværende tidspunkt er i gang med eller har implementeret Vista.

Microsoft forbereder sig på at lancere den første servicepakke til Vista, hvilket traditionelt set er en mulighed for at øge interessen for et nyt Windows-operativsystem.

I CDW’s undersøgelse svarede 51 procent, at forventningerne til virus i førsteudgaven var et vigtigt forhold i overvejelserne om at implementere Vista.

Værdifulde tilbagemeldinger

Efterhånden som brugerne vænner sig til softwaren, kommer der også værdifulde tilbagemeldinger. Næsten halvdelen siger, at ydeevnen af de nye features har fungeret over forventning.

I tilgift siger 24 procent, at de har implementeret Office 2007, hvilket er en stigning på seks procent i forhold til undersøgelsen i februar.

I Vistaundersøgelsen forventede 55 procent af dem, der testede eller evaluerede softwaren, at gennemføre softwareskiftet over de næste 12 til 18 måneder.

Kun 13 procent havde allerede skiftet, men det er stadig en stigning på seks procent i forhold til februars undersøgelse.

God bedømmelse, men stigning i utilfredshed

35 procent af de adspurgte er i et eller andet stadie af udskiftning, mens 88 procent er begyndt på enten en udskiftning eller på testning og evaluering.

Undersøgelsen har også vist, at 58 procent af de adspurgte giver Vista en meget god eller en nogenlunde god bedømmelse, hvilket dog ikke er helt på højde med tilfredsheden fra undersøgelsen i februar.

Den viste, at 60 procent var tilfredse, mens undersøgelsen fra oktober indikerede 70 procents tilfredshed blandt brugerne. Utilfredsheden med Vista var dog steget fra ni procent i oktober over 18 procent i februar til hele 22 procent i den nyeste undersøgelse.

Sikkerheden vejer tungt

Alligevel konstaterer CDW, at den samlede opfattelse af produktet er ved at stabilisere sig i markedet, fordi 20 procent hverken syntes værre eller bedre om Vista, hvilket er en nedgang på en procent i forhold til både februar- og oktoberundersøgelserne.

Forbedret sikkerhed var stadig det, der talte mest, selv om tilfredsheden var faldet fra 78 procent i februar til kun 65 procent i den seneste undersøgelse.

Af andre positive ting var den forbedrede ydeevne, produktivitet, søgefunktioner, Windows Update, netværksmuligheder og patch management.

Mere end halvdelen (56 procent) svarede, at de ikke købte anden hardware og software som en del af Vista-opgraderingen.

Oversat af Alex Zichau Hertz




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere