Artikel top billede

Danske it-aktier har tabt 4,5 mia. kroner i værdi

En voldsom nervøsitet blandt investorerne sætter i øjeblikket præg på it-aktierne. Danske it-aktier på OMX har samlet tabt en markedsværdi på 4,5 milliarder siden 1. november. Yderligere tab i vente.

Se listen over, hvor meget de danske aktier har tabt i værdi siden 1. november 2007

Lige siden de økonomiske bulletiner i begyndelsen af november udsendte budskaber om en forestående recession i amerikansk økonomi, har danske it-aktier været ude på en sand og tilsyneladende endnu uafsluttet rutsjetur.

Alene siden 1. november har de danske aktier noteret på OMX-børsen tabt en samlet markedsværdi på 4,5 milliarder kroner, viser en opgørelse af aktierne med udgangspunkt i mandagens lukkekurser.

Heller ikke de mindre it-selskaber på den mindre Firsth North-børs undgår store tab.

Nedtur ikke slut endnu

Og ifølge redaktør og direktør Morten W. Langer fra Aktieugebrevet er nedturen slet ikke ovre.

Alle tegn peger i retning af en recession i amerikansk økonomi, vurderer han.

"Aktierne er faldet med 20-23 procent, hver gang vi har oplevet en recession i amerikanske økonomi. Og indtil videre er de kun faldet med 10 procent," siger Morten W. Langer.

Den store nedtur blandt it-aktiverne anføres af Simcorp, der siden 1. november har oplevet et kursfald på 33,59 procent.

Men også Columbus IT Partner (-25,77 procent), Mondo -30,5 procent), Rovsing (-35 procent) har oplevet kraftige kursfald.

Morten W. Langer fortæller, at aktiemarkedet for tiden er præget af en neglebidende nervøsitet for, hvad der sker med den amerikanske økonomi i de næste tre til seks måneder.

Nervøsiteten går i særlig grad ud over de mindre aktier og dermed også de danske it-aktier.

De professionelle investorer er ifølge Morten W. Langer i øjeblikket ved at reducere deres beholdning af aktier. Og det typiske mønster er at beholde de store, likvide aktier.

Tvangssalg påvirker

Det kan eksempelvis være Novo Nordisk-aktien, der er nogenlunde immun over for en økonomisk afmatning.

Samtidig påvirkes kurserne over en bred kamp af stadig flere tvangssalg.

Men selv om it-aktierne her i optakten til det ventede økonomiske stormvejr taber terræn, forventer Morten W. Langer også, at de vil være de første til at bide sig fast på en ny opsvingsbølge:

"Ved næste optur vil it-aktierne komme i førertrøjen igen," siger han.

Billedet er nemlig et helt andet end i 2000.

"Modsat ved årtusindeskiftet er it-selskaber præget af solide nøgletal, solide balancer og pæn vækst. De er mere finansielt velpolstrede og i det hele taget handles it-aktier i dag på niveau med aktier fra andre brancher," siger Morten W. Langer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren