Artikel top billede

Nu skal det være: Sæt Apple under pres

Klumme:Jeg har fikset min døde iPod med et foldet visitkort. Det er da smart. Alligevel er jeg stadig sur på Apple, selv om jeg er inkarneret fan.

Jeg havde engang en iPod. Den var dejlig, men den var dyr, lige knap 3.000 kr.

Den holdt i halvandet år.

Så fik jeg det tegn, alle Mac-ejere frygter: The sad Mac. Ak!

Den var død. Jeg gjorde alt.

Jeg læste manualen, jeg fandt support-grupper online, jeg tog den sågar med til Apple storen i New York og fik den undersøgt i deres “genius bar”, men geniet kunne kun beklage: It’s a hardware failure. End of story.

Ind i skuffen med den

Men man smider jo ikke bare sådan én ud. Jeg lagde den bagerst i skuffen, måske i et naivt håb om et eller andet mirakel.

Om ikke andet kunne den være interessant at dissekere en stille dag.

Og dér lå den så i halvandet års tid indtil for et par uger siden, da jeg tilfældigvis så en artikel i New York Times, der fortalte om en fyr, der havde repareret sin iPod ved at lægge et ark papir ind i den.

Tilsyneladende var det et trick, der kan genoplive langt de fleste iPods.

Jeg fornemmede, miraklet kunne indtræffe, og i øvrigt var der ikke rigtig noget at tabe, så jeg gik i gang med at splitte iPoden ad, (det hjælper, hvis man varmer den en lille smule op med en hårtørrer).

Så kunne den sørme igen

Der er ingen væsentlige overraskelser, når man får den åbnet – det skulle da lige være skiltet med “Made in Taiwan”.

Jeg fulgte artiklens råd, foldede et visitkort to gange sammen, lagde det bag harddisken og klipsede kassen sammen igen. Det hele tog under 10 minutter.

Og minsandten! Den lyste op, den spillede igen, og den har spillet fint lige siden. Wow, en klar succes-oplevelse.

Dårlige lodninger

Men: Som faste læsere af Computerworld måske har bemærket, så kunne jeg på denne plads for halvandet års tid siden fortælle om et andet Apple problem.

Min datters hvide G4 iBook døde ligeså pludseligt som hendes fars iPod – det var en hel epidemi herhjemme.

Det viste sig, at iBook’en lider af dårlige lodninger, der betyder, at man efter noget tid kun kan få liv i skærmen ved at klemme sammen om motherboardet ved bogstaveligt talt at sætte en skruetvinge på maskinen.

Der verserer en meget lang stribe klagesager over dét problem, men Apple nægter, at det er selskabets fejl.

I min datters tilfælde har vi endnu ikke fået erstatning trods en kendelse i Forbrugerklagenævnet.

Jeg kan godt forstå, Apple kæmper med næb og kløer og sætter advokater til at forhale og forplumre, for det virker, som om der er et mønster i, at en hel del af deres maskiner kun virker under pres.

Det kan blive dyrt for selskabet , og jeg må tilstå, at det håber jeg efterhånden også på, at det bliver.

Jeg er faktisk fan

Det er lidt traumatisk for mig, det her.

Jeg er lidenskabelig fan af Apples produkter, jeg har holdt fast gennem tykt og tyndt siden min første Mac for 20 år siden.

Ingen bliver vel så skuffede som forsmåede fans, og jeg ER skuffet over, at Apple ikke går til bekendelse og anerkender, at de har (eller i det mindste har haft) et problem med kvaliteten.

Det er helt ude i hampen, at man skal trækkes med retssager i årevis, når der er så mange eksempler på den samme type fejl.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere