Artikel top billede

Århus holder innovationen i gang - se hvordan

Tema: Kompetencecentret ISIS Katrinebjerg giver mulighed for, at virksomheder langt fra universiteterne kan få hjælp til forskningsbaseret innovation.

Et planlægningssystem, der skal erstatte en opslagstavle og alt for mange telefonopringninger på operationsgangen på Horsens Sygehus, er en af de ting, der er kommer ud af kompetencecentret ISIS Katrinebjerg i Århus.

ISIS Katrinebjerg er en af fire kompetencecentre, der er en del af Forsknings- og Innovationsstyrelsens Regionale IKT-satsning. Formålet med satsningen er, at fremme forsknings- og udviklingssamarbejder mellem IKT-videnmiljøer og virksomheder. Centrene adskiller sig især ved at beskæftige sig med forskellige fagområder.

De fire centre er Center for indlejrede Softwaresystemer på Aalborg Universitet, Knowledge Lab på Syddansk Universitet i Odense, Center for Software Innovation i Sønderborg og ISIS Katrinebjerg i Århus.

På det århusianske kompetencecenter beskæftiger man sig særligt med sundheds-it, softwareudvikling og intelligente rum.

“Vi tager den viden, der er i forskningsinstitutionerne, der jo per definition er den nyeste og mest opdaterede viden, og sætter den i spil i projekter, hvor vi formidler det videre ud til virksomheder,” siger kommunikationschef i ISIS Katrinebjerg, Arne Vollertsen.

Det har for eksempel udmundet i, at operationsgangen på Horsens Sygehus ikke længere administreres ved hjælp af en opslagstavle fyldt med papirlapper.

I stedet er der udviklet et nyt system, der hele tiden holder styr på, hvor lægerne og sygeplejerskerne er, og hvor langt de er i deres operationer.

Hvordan gør man?

Et projekt under ISIS Katrinebjerg er inddelt i nogle faser, der først og fremmest begynder med ideen, der enten kan stamme fra en virksomhed eller fra forskere.

Centret vurderer så, om der kan indledes et projekt. Dels skal ideen have en forskningsmæssig relevans, og dels skal det have en erhvervsmæssig relevans.

“Det helt essentielle ved den type samarbejde er, at alle får lige meget ud af det, men at de får noget forskelligt ud af det,” siger Arne Vollertsen.

Fjerner forhindringer

Som brobygger forsøger ISIS at fjerne de forhindringer, der kan ligge i vejen for et samarbejde - eksempelvis i forbindelse med rettigheder til de færdige resultater.

Når kontrakten er på plads, tager forskerne typisk ud, for eksempel på Horsens Sygehus, og ser hvordan tingene ser ud i virkeligheden.

“De ser så, at sygeplejerskerne render frem og tilbage fra planlægningskontoret til de forskellige operationsstuer, og kigger igennem et lille vindue, for at se hvor langt operationen er. De bruger afsindig meget tid på bare at rende frem og tilbage,” siger Arne Vollertsen.

Derefter afvikler man nogle workshops med rapid prototyping, hvor man udarbejder nogle forskellige mock-ups. Først når konceptet er på plads, begynder selve programmeringen.

Forskningen bliver bedre

Fordelen for virksomheden er tydelig nok. Et bedre produkt, der inkorporerer den nyeste viden, men forskerne får bestemt også noget den anden vej, forsikrer Arne Vollertsen.

En stor succes

ISIS Katrinebjerg er blevet uhyre godt modtaget af erhvervslivet.

Det var oprindeligt meningen, at den offentlige finansiering skulle suppleres af 15 millioner kroner fra private virksomheder, men det lykkedes centret at indsamle 65 millioner fra erhvervslivet.

“Det siger os, at vi faktisk er rigtigt attraktive for virksomhederne at arbejde sammen med,” siger Arne Vollertsen.

Helt problemfrit er det dog stadig ikke, at få omsat forskningen til brugbare produkter.

”Selvom virksomhederne investerer tid og penge i det, så er det ikke altid så ligetil at få det integreret i deres produkter. Vi har indset, at vi også i fremtiden vil tilbyde noget, så vi kan hjælpe virksomhederne med at udvikle slutprodukter,” siger Arne Vollertsen.

Projektet på Horsens Sygehus har kastet et helt nyt selskab af sig, der skal udvikle en produktionsudgave af styringssystemet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere