Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Prisen er lav, til gengæld er skærmen kun syv tommer, og så kører Asus Eee PC Linux i stedet for Windows. Foto: Asus.com

Bærbar til 2.500 kroner til Danmark til april

Salgssuccesen Eee PC fra Asus lander i Danmark til april. Med et prismærke på cirka 2.500 kroner kan modellen være med til at presse prisen på andre bærbare.

På verdensplan har succesen for Asus' billige Linux-bærbare Eee PC været enorm.

Faktisk var efterspørgslen så stor, at der kort efter lanceringen blev solgt en model af den ultramobile notebook hvert 6. sekund, oplyste selskabet.

Nu er Asus så ved at være klar til at slippe pc'en løs i Danmark.

"Det er kun softwareoversættelsen, de sidder og arbejder med nu," siger Martin Clausen, salgsrepræsentant for Asus i Danmark, og bekræfter, at Eee PC bliver sat til salg over alt i Norden først i april.

Flash-ram i stedet for harddisk

Prisen for Eee PC lander på cirka 2.500 kroner. Det er blandt andet muligt, fordi maskinen levers uden Microsofts Windows-styresystem.

I stedet kører maskinen en Linux-distribution fra Xandros. Eee PC er dog bygget til også at kunne trække Windows XP.

Den lancerede model er en nydeligt udseende maskine med en syv-tommer skærm og en vægt, der ligger på den rigtige side af et kilo, nemlig 920 gram.

Kigger man under motorhjelmen, finder man desuden en 900MHz Intel Celeron M-processor, 512 megabyte DDR2-ram og fire gigabyte flash-ram.

I hjemlandet Taiwan er computeren desuden lanceret i en otte gigabyte-model, men i første omgang bliver den ikke sat til salg i Danmark, lyder det fra Martin Clausen.

Batteritiden er ifølge Asus op til 3,5 timer.

Næppe en prisbasker

Pc'en fra Asus er en del af en tendens, hvor de bærbare computere bliver billigere og billigere.

Blandt andet har danske Zepto en model på markedet til under 3.000 kroner.

"Derfor tror jeg ikke, det er en maskine, der vil tage markedet fra andre bærbare," siger analytiker Anders Elbak fra it-analysehuset IDC Nordic.

"Jeg tror ikke, der bliver tale om et kæmpe volume-marked, men markedet skal nok være der, og den kan da også være med til at presse priserne på bærbare en anelse," lyder hans vurdering af den billige, ultramobile Asus-pc.

Ikke for hr og fru Danmark

Anders Elbak forudser, at Eee PC i højere grad vil tale til kunder med særlige behov end til den almindelige danske forbruger, da såvel Linux-styresystemet som den lille skærm kan være med til at begrænse efterspørgslen.

"Jeg tror ikke, det er hr og fru Danmark, der vil være interesserede. Den er mere egnet til uddannelsesinstitutioner og mere specielle områder som hjemmepleje, låne-pc'ere på biblioteker og så videre," siger han.

"Det er klart, at hvis der lige pludselig kommer et stort parti på tilbud i Bilka, så vil den nå ud til danskerne på en helt anden måde. Men umiddelbart vil jeg mene, at den passer bedre til offentlige opgaver end til almindeligt brug hos hr og fru Danmark."

Det er da heller ikke selskabets mål, at placere en Eee PC på alle danske kakkelborde, fortæller den danske salgsrepræsentant, Martin Clausen:

"Den er for alle dem, der har brug for en hypermobil arbejdsplads; skolelærere, sygeplejesker og lignende."

Computerworlds søstermagasin PC World har allerede haft Eee PC i hænderne. Det er blevet til denne test og denne videoanmeldelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere