Tilbage til artiklen: F-Secures chefforsker: Topchefer er i fare.
Computerworld News Service: Et tilbagevendende tema blandt it-folk er, at chefer, der er vant til magt og status, ikke er meget for, at blive fortalt hvordan og hvornår, de skal bruge deres pc'er og håndholdte enheder.
De ønsker at bruge dem, når de har behov for det - uanset omgivelserne og den tilknyttede eller manglende sikkerhed.
Men it-chefens job er at beskytte dem mod sig selv. Det er - nødvendigt at få dem til at forstå sikkerhedsrisikoen, og hvordan de skal undgå den.
Sådan gør du
Her er et par anvisninger:
- It-sikkerhed for cheferne skal være til stede på arbejdet og i deres hjem.
- Sørg for at sikkerhedsprogrammerne og services er opdateret for såvel pc'er, servere og netværk.
Kræv overholdelse af de grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger, så som hyppig skift af password.
- Stop sikkerhedsbrister i Word, Excel eller Acrobat øjeblikkeligt.
- Sørg for, at antivirussoftwaren på alle håndholdte enheder er opdateret.
- Fortæl cheferne, hvem de skal underrette, hvis de har modtaget et Word, Excel eller PDF-dokument, der aktiverer det korresponderende program, men får computeren til at genstarte. Det kan indikere, at en trojansk virus forsøger at installerer sig på computeren.
- Lær dem at være påpasselige med e-mails, der forsøger at afvikle makroer. Reglen er: Undlad at aktivere forespørgslen, hvis der er nogen tvivl om ægtheden.
- Gør det mere sikkert for chefer på farten
- Insister på, at de altid anvender et virtuelt privat netværk, når de logger sig på firmaets netværk udefra.
- Forbyd dem at sende fortrolige informationer fra en ikke-sikret Wi-Fi-forbindelse.
- Pas på med sociale netværk
- Fortæl dem, at hackere muligvis er på udkig efter højt profilerede personer.
- Fortæl dem, at de skal være opmærksomme på aktiviteter på de sociale netværk, hvor de bliver bedt om at oplyse kontonumre.
Barbara Darrow er freelance journalist i Boston. Artiklen er oversat af Bo Madsen
Tilbage til artiklen: F-Secures chefforsker: Topchefer er i fare.