Artikel top billede

Frank Jensen får mere magt efter kort tid som chef

Efter fusion af it-virksomheden Sifira og Telecom Scandinavia er tidligere forsknings- og justitsminister Frank Jensen udnævnt som topdirektør.

Blot få måneder efter den tidligere justitsminister og it- og forskningsminister Frank Jensen satte sig i direktørstolen hos Telecom Skandinavia i november 2007, bliver han udnævnt til topdirektør.

Det sker, når it-virksomheden Sifira A/S og Telecom Scandinavia fusionerer om ganske få måneder.

Det fremtidige navn for de sammenlagte virksomheder bliver Telecom Scandinavia.

Telecom Scandinavia og Sifiras hovedejer og telemillionær, Michael Moesgaard Andersen, har dermed købt Asger Jensbys investeringsselskab JMI Invest ud af Sifira.

Finansmanden Asger Jensby og telemillionæren Michael Moesgaard gik i 2006 sammen om at købe Olicoms andel af it-selskabet Sifira og nåede kun at være forretningspartnere i halvandet år.

I november fortalte en overbevist Michael Moesgaard Andersen til Computerworld, at Frank Jensen har en vifte af kvalifikationer til at løfte opgaven, selv om han ikke har direkte erfaring med at styre en privat virksomhed.

Dominerende spiller

Indtil sammenlægningen finder sted, fungerer Frank Jensen som administrerende direktør både i Telecom Scandinavia og i Sifira A/S.

”Vi har den klare målsætning om at være den helt dominerende spiller i Skandinavien og i Europa inden for IVR (Interactive Voice Respons - telefonløsninger, hvor brugerne kan kommunikere med en virksomheds it-systemer med telefonen, red.). Vi satser både på det private erhvervsliv men også det offentlige område - især efter vi har opkøbt KMDs IVR-afdeling,” siger Frank Jensen.

Han mener, at Sifiras IVR passer godt med produktporteføljen i Telecom Scandinavia.

”Det er i høj grad en winwin-situation for de to selskaber at blive en helhed. Det gør, at det nye Telecom Scandinavia vil stå med en betydelig større markedsandel på det skandinaviske og europæiske marked på de produkter, vi i fællesskab lægger sammen,” siger han.

Frank Jensen har siddet i selskabets bestyrelse i det seneste års tid.

Han afløste Henrik Bo Zinck, der har været konstitueret som topchef for selskabet i et års tid.

Opkøb

Hvad der øvrigt kommer ud af den nye sammenlægning vil han ikke afsløre.

”Men det er klart, at både bestyrelsens og min klare målsætning er, at Telecom Scandinavia kommer til at vokse. Og det skal vi gøre organisk og igennem konsolidering af markedet via opkøb,” fortæller han.

Sifira producerer avancerede teleløsninger, som tast-selv-systemer, telefonsvarer og lignende. Det samme gør Michael Moesgaards porteføljeselskab, Telecom Scandinavia.

I maj 2006 måtte det daværende Olicom-selskab Sifira droppe en igangsat børsnotering på First North på grund af manglende investorinteresse.

Sifira har siden etableringen i 2000 fået et samlet tab efter skat på 86 millioner kroner, og gennem tiden er der blevet tilført 25 millioner kroner i kapitalforhøjelser.

Telecom Scandinavia er ikke en stor forretning, idet selskabet sidste år kom ud med et overskud på knap 1,9 millioner kroner efter skat.

Omsætningen ligger på den gode side af 50 millioner kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere