Artikel top billede

Grøn it vil være et fokusområde for ventureselskaberne i 2008, mener Managing Partner Jimmy Fussing Nielsen fra Sunstone Capital

Pengestærke venturefondes nye fokus: Grøn it

Grøn it, mobile applikationer, web 2.0 og penge til udenlandsk ekspansion er de områder, som de pengestærke venturefonde holder øje med i 2008.

Følg pengene.

Det er som regel et godt udgangspunkt for at vurdere, hvilke af de mange spådomme om nye revolutionerende teknologier og forretningsmodeller, venturefonde med penge på kistebunden rent faktisk er villige til at satse på.

Her ved årsskiftet har en række venturefonde løftet lidt at sløret for de tendenser, der sættes penge på i 2008 og en hel del dem har med it at gøre.

Fem investeringstemaer

Et af de nyeste ventureselskaber på den danske scene, Sunstone Capital, ser blandt andet følgende fem områder, som oplagte kandidater inden for it-området.

• Apples Iphone har skabt ny dynamik inden for mobile applikationer, hvor man vil se en konvergens af web- og mobilapplikationer.

• Work 2.0. Brugerne i virksomhederne kommer i højere grad end it-chefen til at sætte dagsordenen i valget af applikationer.

• Crowd-sourcing, hvor mange brugere går sammen om at skabe værdi. Eksemplet er Wiki.
• Grønne systemer. System arkitektur eller komponentdesigns, der mindsker energiforbruget væsentligt.

• Software design værktøjer til lægmanden.

Managing partner ,Jimmy Fussing Nielsen fra Sunstone Capital, understreger dog, at det er fint nok at spotte tendenserne, men ofte er det sådan, at det er for sent at investere, når de er blevet til egentlige temaer.

”Da investeringshorisonten typisk er fire-fem år, kan årets tema være stendødt, når vi skal sælge eller børsnotere virksomheden,” siger han og påpeger, at det ofte kan betale sig at være ’Rasmus Modsat."

IBM venturepenge i grøn it

På den internationale scene har IBMs venturefond, IBM Venture Capital Group, også kigget i krystalkuglen, og parret med selskabet indtryk fra samtaler med hundreder af venturekapitalister har det sammenstykket en række investeringstemaer for 2008.

IBM deler Sunstones vurdering vurdering på en række områder.

Den grønne bølge med energivenlige datacentre, alternativ energi og ’ren’ teknologi vil få opmærksomhed og de mobile applikationer er også i vælten.

Derudover er Web 2.0 mashups og sammensatte applikationer et vækstområde, spår strategi-chef Drew Clark fra IBM Venture Capital Group ifølge Venture Beat.

”I 2008 vil vi også se, at SOA begynder at smelte sammen med web 2.0 standarder og teknologier, der bliver stadigt mere populære i virksomhederne,” siger han.

Penge til vækst i udlandet

Hos en anden dansk venturefond, Via Venture Partners, er medstifter John Helmsøe-Zink ikke meget for at tale om investeringstemaer.

"Vi investerer ikke efter temaer. For os er det den enkelte virksomhed og dens positionering i forhold til europæisk og global vækst, der er mest interessant," siger han.

Han peger dog på, at Danmark og Norden generelt er godt med, når det handler om mobile applikationer, men at det ofte er et problem for virksomhederne at komme ud på verdensmarkedet.

”Vi har været gode til at udvikle teknologi i Danmark og Norden, men for dårlige til at få teknologien ud over landegrænserne,” siger John Helmsøe-Zink.

Via Venture Partners gik for nylig ind i it-selskabet Zoomio med 37 millioner kroner blandt andet for at hjælpe selskabet med at vokse internationalt.

”Den slags investeringer tror jeg, at vi vil se flere af i 2008,” siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere