Artikel top billede

TDC sælger Boomtown-spilcafeer

Boomtown spillecafeer er solgt til samarbejdspartneren AA-technologies, der har base i Cairo og Dubai.

Med virkning fra 1. februar overtager TDC-partneren AA-technologies de tre Boomtown spillecafeer i København, Århus, Odense.

De fysiske spillesteder, der har 33 ansatte, indgår ikke længere i TDCs strategi, oplyser vicedirektør i Fastnet Norden, Jesper Bjerre.

”Vi ønsker at fokusere på TDCs kerneforretning inden for televirksomhed, og drift af spillecafeer er ikke en del af TDCs nuværende strategi,” siger Jesper Bjerre i en pressemeddelelse.

TDC ønsker ikke at oplyse, hvor mange penge salget har indbragt. Foruden de tre fysiske spillesteder, omfatter handlen også online gaming delen af Boomtown.

Selv om Boomtown, inklusive onlinedelen, altså ikke er en del af den fremadrettede TDC strategi, opgiver telegiganten dog ikke spilmarkedet.

Vigtig brik

Jesper Bjerre siger, ”at TDC fremover vil satse på onlinespil på nettet som en integreret del at TDCs overordnede multimediestrategi. Man vil således forsætte samarbejde med Boomtown i forbindelse med konkurrencen ’Danmarks Bedste Gamer’.

Samarbejdet med AA-technologies blev indledt i 2003 og formålet var blandt andet at føre Boomtown konceptet videre ud i verden til blandt andet Afrika og Mellemøsten. Foreløbig er det blevet til etableringer i Cairo og Dubai.

AA-technologies har dog ikke tænkt sig at stoppe udviklingen ved de fysiske spillecafeer.

”Gaming vil blive en integreret del af den hurtigt voksende teleindustri, og vi har til hensigt at gøre Boomtown til en vigtig brik inden for den udvikling,” siger administrerende direktør A. Iskander.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere