Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

3F kritiserer hårde digitale krav til ledige

Fra om to uger skal alle ledige logge ind på Jobnet hver uge. 3F kalder de nye regler formålsløse og unødigt hårde.

Landets ledige skal vænne sig til at logge ind på Jobnet.dk hver uge for at tjekke deres oplysninger.

Hvis de ikke gør det, bliver de sendt ud af systemet, og efter tre advarsler kan de miste deres dagpenge, indtil de igen er blevet oprettet i systemet.

Det får nu fagforeningen 3F til at kritisere de nye regler.

Fagforeningen mener ikke, at der tages hensyn til de grupper, der ikke har adgang til computer og internet i hjemmet.

Ejvind Lund, faglig sekretær i 3Fs A-kasse vurderer, at op mod hver fjerde medlem af 3F enten har svært ved at få adgang til nettet eller ikke har tilstrækkelige it-kompetencer til selv at klare det ugentlige tjek.

"Så skal de afsted til deres jobcenter hver uge. Og det betyder øgede transportafgifter," siger Ejvind Lund, som peger på, at mange af de ledige har en stram økonomi i forvejen.

Formålsløs kontrol

Ejvind Lunds kritik bunder i, at det fra begyndelsen var meningen, at Jobnets cv-database skulle være tilgængelig for arbejdsgiverne.

På den måde skulle arbejdsgiverne hurtigt kunne finde medarbejdere.

"Det bliver næsten ikke brugt af arbejdsgiverne, så det kommer udelukkende til at virke som en form for kontrol," siger Ejvind Lund.

Han erkender, at kritikken kommer meget sent, selv om de nye regler har været kendt længe.

"Vi har forsøgt at få Arbejdsmarkedsstyrelsen i tale, men det er ikke lykkedes. Det, man somme tider glemmer, er, at it er hverdag for mange af os, men der er mange, som slet ikke har et forhold til it," siger Ejvind Lund.


Forstår ikke kritik
Arbejdsmarkedsstyrelsen, som driver Jobnet.dk, forstår ikke kritikken.

"Det er vigtigt, at man er aktivt jobsøgende, og det her er en måde at sikre, at folk er jobsøgende. Det handler også om at sikre at man bruger alle kanaler, når man søger," siger Andreas Nikolajsen kontorchef i Arbejdsmarkedsstyrelsens kontor for digital arbejdsmarkedsservice.

Han mener, at de ledige, som gerne vil have hjælp til at gå på Jobnet.dk, har gode muligheder på de lokale jobcentre.

"Der er på alle jobcentre adgang til pc'er, og der er medarbejdere, som kan vejlede i systemerne. Vi har uddannet en række medarbejdere til superbrugere," fortæller Andreas Nikolajsen.

Del af Velfærdsaftalen

"Der ligger stadig rigtig mange stillinger i jobnet og der er specifikke stillinger, som også retter sig mod det ufaglærte område," siger Andreas Nikolajsen.

Han tilføjer, at Arbejdsmarkedsstyrelsen hele tiden arbejder for at øge antallet af job på Jobnet. Det har blandt andet været lovpligtigt for alle offentlige arbejdsgivere at bruge Jobnet det seneste år.

Hidtil har de ledige haft pligt til at oprette et cv på Jobnet og opdatere det hver 13. uge. De nye krav til de ledige er en del af velfærdsaftalen fra 2006 mellem regeringen og et bredt flertal i Folketinget.

De nye regler betyder samtidig, at Jobnet.dk skal laves om, så systemerne kan håndtere den øgede trafik. Derfor lukker jobnet fra fredag 4. januar til søndag 6. januar.




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Deskside Support Engineer

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Detaljeorienteret tester til tværfagligt projekt
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere