Artikel top billede

Software Innovation med Peter Perregaard i spidsen må se endnu en kunde opsige en kontrakt med selskabet.

Omstridt it-firma lider endnu et nederlag

Domstolsstyrelsen stopper et ESDH-projekt med Software Innovation på grund af "et vanskeligt udviklingsforløb". Selskabet er dog ikke smidt helt uden for døren.

Den udskældte ESDH-leverandør, Software Innovation, og Domstolsstyrelsen er blevet enige om at stoppe samarbejdet om udviklingen af ESDH-systemet CivilStraffe halvandet år før - systemet skulle implementeres i Danmarks Domstole.

"Beslutningen er truffet efter et vanskeligt udviklingsforløb, hvor der har været uoverensstemmelser mellem parternes opfattelse af sagsbehandlingssystemets funktioner og projektets fremdrift." lyder det i en pressemeddelelse fra Domstolsstyrelsen.

Tidligere har Software Innovation forsøgt at mørklægge samarbejdet med Domstolsstyrelsen, ved at nægte styrelsen at offentliggøre et eksternt review af integrationen af selskabets produkt, Public 360.

Dengang var argumentet, at en offentliggørelse vil "få væsentlig økonomisk betydning for Software Innovation".

Ikke helt ude

Software Innovation er dog ikke blevet smidt helt uden for døren hos Domstolsstyrelsen.

Domstolsstyrelsen vælger nemlig en ESDH-løsning fra Software Innovation i forbindelse med procesbevillingsnævnet.

Implementeringen af systemet starter i første kvartal af 2008.

Og denne aftale viser gode takter for Software Innovation allerede fra begyndelsen af det nye år, meddeler Software Innovation i en pressemeddelelse.

”Vi er meget glade for, at Domstolsstyrelsen og Procesbevillingsnævnet har valgt Public 360°, som er Software Innovations ESDH-løsning baseret på Statens FESD-standard. Vi ser det som et bevis på, at vores platform er den mest brugervenlige til understøttelse af ESDH-løsninger i den offentlige sektor,” siger administrerende direktør Peter Perregaard fra Software Innovation.

Opsigelser på stribe

Tidligere er Software Innovation bleve opsagt af tre kommuner, der alle var utilfredse med ESDH-løsningen fra Software Innovation.

Det drejer sig om Albertslund Kommune, Sorø Kommune og Bornholms Regionskommune.

Men også andre af Software Innovations kunder har brokket sig offentligt og KL har kritiseret administrerende direktør Peter Perrregaard - desuden har selskabet måtte udbetale millionerstatning.

FESD-toget kørt af sporet

Software Innovation er ikke den eneste FESD-leverandør der kæmper med problemer.

Også CSS og ScanJour har som den anden af i alt tre godkendte leverandører under det fælles offetnlige indkøb af ESDH-systemer (FESD) haft problemer.

De to selskaber leverede en løsning til fem ministerier. De fem ministerier kvitterede med en brev til de to administrende direktører af CSC og ScanJour, hvor det i tydelige vendinger forklares at leverancen ikke var god nok.

Den levede ikke op til krav om at kunne udføre en "moderne digital forvaltning".

Den sidste af de tre leverandører under FESD, Traen, vælger at lave sine aftaler uden for FESD.

FESD 2 på vej

Lige om hjørnet lurer FESD 2, der skal afløse den nuværende FESD.

IT - og Telestyrelsen har indkaldt ESDH-leverandører og FESD-leverandørerne til møder for at drøfte den fremtidige form for indkøbsaftalen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere