Her er de rigtige svar på sidste års spådomme

Tilbage til artiklen: It-tekniker vinder Computerworlds spådomsdyst.

De korrekte svar:
Over en million danskere har en digital signatur ved årsskiftet 2007 - ENIG

Mindst tre dansker it-selskaber bliver solgt for over 200 millioner kroner - ENIG

Sony overtager førertrøjen i DVD-krigen takket være Playstation 3 - ENIG

Zune æder sig ind på iPod - UENIG

50 MBIT-forbindelse for under 500 kr. om måneden - UENIG

Mobilselskabernes roaming-priser sættes markant ned - ENIG

Kommunalreform ender i it-kaos - UENIG

Vista installeres på 150 millioner pc´er inden årsskiftet -UENIG

Hvor god var vores krystalkugle i 2007?

1 – Over en million danskere har en digital signatur ved årsskiftet 2007

Her ramte Computerworld plet. Ifølge IT-sikkerhedskontoret hos IT- og Telestyrelsen var der den 5. november kl. 12.00 udstedt 1.021.554 digitale signaturer.

2 – Mindst tre dansker it-selskaber bliver solgt for over 200 millioner kroner

Igen fuldstræffer. Også i 2007 var der heftig handel med danske it-selskaber, hvor handelsværdien var højere end 200 millioner kroner. Her er en række overskrifter fra årets løb:

Avnet køber Magirus, Dustin Group køber Computerstore, TeliaSonera køber Debitel i Danmark, Speednames (Ascio) solgt til engelske NBT for 200 millioner kroner, Eniro køber Krak for 400 millioner kroner, Tele2 Danmark solgt til Sonofon-ejer for 835 millioner kroner, TDC sælger mobilselskabet Bité – og det er kun et udpluk.

3 – Sony overtager førertrøjen i DVD-krigen takket være Playstation 3

Blu-ray-afspillere sælger dobbelt så godt som HD DVD. Det viser en opgørelse fra Home Media Research, I alt blev Sonys Blu-ray-teknologi solgt i 2,6 millioner enheder fra den 1. januar til den 30. september 2007, mens konkurrenten HD DVD solgte lige godt halvdelen eller helt præcist 1,4 millioner diske på verdensplan.

Også herhjemme tyder meget på, at Sony – primært takket være spilkonsollen PLaystation 3 (PS3) og det indbyggede Blu-ray-drev – mere og mere ligner en vinder i dvd-krigen. Indkøbschef i Merlin, Thomas Borre Hansen, har over for Computerworlds nyhedstjeneste vurderet, at PS3 har 70 procent af salget i Merlin-butikkerne, men Xbox 360 har 15 procent.

4 – Zune æder sig ind på iPod

Et lille ups er vist på sin plads. Microsofts musikafspiller har haft meget svært ved at leve op til det drabelige tilnavn – iPod-dræber – som det fik ved lanceringen.

Computerworld spåede frejdigt, at Zune ville reducere Apples markedsandel på markedet for MP3-afspillere med 20 procent i efteråret 2007. Det holder langt fra stik. Ifølge analysefirmaet NPD indtager Microsoft i tredje kvartal 2007 en fjerdeplads på markedet med en markedsandel på 2,3 procent. Apple sidder fortsat solidt på toppen med 72 procent af markedet.

5 - 50 MBIT-forbindelse for under 500 kr. om måneden

Computerworld spåede, at bredbåndskrigen ville rase, tvinge prisen ned og hastigheden op. Det er også sket, men i noget mere adstadigt tempo end forudset. Ved redaktionens afslutning kom man tættest på hos bredbåndsselskabet ComX. Her kunne man den 13. november købe 40 mbit-bredbånd (både upload og download) for 599 kroner om måneden.

6 – Mobilselskabernes roaming-priser sættes markant ned

EU-kommissær Viviane Reding holdt fast og fik den 30. juni 2007 held med at få en ny roaming-aftale i stand i Europa. Det betød, at prisen for at ringe med mobilen i udlandet fik et ordentligt hug nedad.

De nye roaming-regler betød, at langt de fleste forbrugere med virkning fra 1. oktober automatisk blev omfattet af den nye eurotarif på roaming, der lyder på maksimalt 4,60 kroner i minuttet.

7 – Kommunalreform ender i it-kaos

Danmarkshistoriens største it-projekt må trods enkelte skønhedsfejl betegnes som en succes.

Computerworld spåede, at der ville ende i kaos, og at mindst fem af de nye storkommuner ville have problemer med centrale systemer til midt i januar 2007. Det skete ikke.

8 – Vista installeres på 150 millioner pc´er inden årsskiftet

Salget af Microsofts længe ventede nye operativsystem – Windows Vista – overgår langt hen ad vejen analytikernes forventninger, men ifølge det seneste kvartalsregnskab fra Microsoft er der et godt stykke vej op til de 150 millioner solgte eksemplarer, som Computerworld frejdigt spåede, der vile være solgt ved årsskiftet 2007.

Helt nøjagtigt viser tallene, at Microsoft har solgt 88 millioner eksemplarer af Vista, hvilket gør det ret sikker, at de 150 millioner ikke bliver nået inden årsskiftet.

Tilbage til artiklen:It-tekniker vinder Computerworlds spådomsdyst.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis