Artikel top billede

Apotekernes it skabte køer

I en af de allermest travle perioder på et apotek - dagene før jul - er PharmaNet igen ramt af problemer. Systemet, der har givet problemer hele sin levetid siden 2003, er plaget af lange svartider.

Frustrerede kunder i kø står over for et lige så frustreret apotekspersonale, der kun kan appellere til kundernes tålmodighed og julehumør.

Det var situationen onsdag og torsdag hos hovedparten af Danmarks apotekere, nemlig de, der har valgt det centraliserede virksomhedssystem PharmaNet til at styre ekspedition af recepter og andre varer, lagerstyring, varebestilling og bogholderi.

Her er der lange svartider eller slet intet svar fra apotekernes centrale virksomhedsystem PharmaNet.

Lykkeligt fritaget er apoteker, der har valgt konkurrerende systemer fra Bo Soft eller Apoteksdata.

Overbelastning ikke forudset

Apoteker med PharmaNet er ramt af, at den centraliserede løsning har for lange svartider især på databaseopslagene.

En ekspedition af en recept betyder nemlig en lang række databaseopslag internt og eksternt, for eksempel til receptserveren, det centrale tilskudsregister (når der skal beregenes tilskud) og en række andre databaser.

Disse opslag sker for langsomt på grund af den aktuelle overbelastning, som skyldes stor juletravlhed på apotekerne.

De sidste dage før jul er nemlig traditionelt - og også i år - meget travle på apotekerne. Mange kunder køber stort ind før fridage og helligedage, og i år er der ekstra mange fridage til jul, som bliver vekslet til stor travlhed på apoteket.

"Den aktuelle overbelastning har spillet os et puds. Systemet er ganske enkelt ikke dimensioneret til den store belastning, som juletravlheden giver.

Det illustreres af, at klokken 18.01 onsdag- det vil sige et minut efter at de fleste apoteker lukker og dermed holder op med at ekspedere, virker systemet normalt for de få apoteker, der forsat havde åbent - døgnapotekerne," siger Per Kogut, administrerende direktør i NNIT.

Fra Accenture til NNIT

Apotekerforeningen hyrede oprindeligt Accenture i 2003 til at udvikle og drive PharmaNet, men efter at systemet har givet problemer, driftsustabilitet og grå hår i hovedet på apotekerne lige siden sin fødsel, blev Accenture fyret af Danmarks Apotekerforening i august i år, med teknisk virkning fra 1. december.

Afløseren er NNIT, der har fået Apotekerforeningen som ny kunde med en tre-årig kontrakt på et trecifret millionbeløb. NNIT har således haft ansvaret i 20 dage.

I første omgang har NNIT alene udskiftet hardwaren - softwaren er den samme, som da Accenture kørte PharmaNet - helt i overensstemmelse med aftalen med apotekerforeningen.

"Vi er i gang med at tune databaseopslagene og udnytte, at der er kommet ny hardware, siger Per Kogut, der tilføjer, at hans folk lige nu arbejder på yderligere at udbygge hardwaren med mere RAM og med at muliggøre flere parallelle databasetransaktioner ud over det planlagte.

Han er sikker på, at NNIT nok skal få systemet til at køre stabilt, men han minder om, at NNIT kun har haft ansvaret i 20 dage.

It-plagede apotekere

I en tid, hvor de fleste apotekere kun kan drømme om juleknas og i stedet får masser af it-knas, kan de kun se tilbage på et hårdt år med masser af it-problemer.

Ikke bare PharmaNet har givet overarbejde, fejl og køer og strakt apotekernes tålmodighed til det yderste. Det har også de mange forsinkelser og nedbrud på receptserveren, som Lægemiddelstyrelsen har ansvaret for.

Så sent som i mandags gav receptserveren forsinkelser på recepterne på op til tre timer på grund af kø i systemet.

Men aktuelt er PharmaNet problemet.

Ikke NNIT's skyld

Niels Kristensen, formand for Danmarks Apotekerforening, mener ikke, at NNIT kan bebrejdes de aktuelle problemer med PharmaNet, da NNIT først overtog driften af PharmaNet 1. december.

"Jeg har fortsat fuld tillid til NNIT. Det er ikke nogen hemmelighed, at systemet ikke har været Jordens mest stabile system - og det er også derfor, vi har skiftet it-leverandør, siger han.

Han mener ikke, at det er et problem, at man har skiftet leverandør 1. december, det vil sige lige før den store juletravlhed.

"De nuværende problemer skyldes ikke leverandørskiftet. Det har været et stort ønske fra vores medlemmer at skifte leverandør så hurtigt som teknisk muligt," siger Niels Kristensen.

"Jeg er ked af det på vores medlemmers og på medarbejdernes vegne. De har en lidt træls tid, og jeg kan kun opfordre vores kunder til ikke at skyde skylden på personalet. Det er ikke deres ansvar - at få placeret dét, er et langt juridisk tovtrækkeri, som vi vil tage bagefter,” siger Niels Kristensen.

Systemet har kørt stabilt siden fredag morgen.

"Det ser fornuftigt ud nu, men vi må se i løbet af dagen om det er nok, siger Per Kogut."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer