Flot Mandrake 9.1

Den forrige version 9.0 skuffede på en række punkter, men hjørnerne er blevet glattet ud i den nye version, som byder på den mest velfungerende udgave af KDE-skrivebordet, som vi har set hidtil. Installationsrutinen er blevet gjort en anelse nemmere, og med Mandrakes opdateringsprogram er det simpelt at lukke sikkerhedshullerne og opdatere programmerne.

Nem netværksinstallation

Den forrige version af Mandrake 9.0, som kom sidste efterår, skuffede på en række punkter. Problemerne i den version var blandt andet koks i installationsprocessen, rod i menuerne og de sædvanlige problemer med skrifttyper, som ikke renderer ordentligt.

Men på det lidt mere end det halve års tid, som er gået siden 9.0, har franske MandrakeSoft tilsyneladende fået styr på sagerne. Hjørnerne er blevet strøget, og den nye Mandrake kan sagtens måle sig med Red Hat 9, som ellers er vores foretrukne Linux-distribution for tiden.

Vi installerede Mandrake 9.1 via netværk fra det danske spejl Darenet.dk, og installations­processen, som er blevet en smule nemmere, gik helt smertefrit.

Det første, man lægger mærke til efter opstarten af det nye styresystem, er skrivebordstemaet Galaxy, som godt kan konkurrere med Red Hats Bluecurve. De tidligere problemer med skrifttype-rendering er pist borte, og menuerne er pænt ordnede og ganske velstrukturerede.

Mandrake 9.1 er en ganske køn affære.

Som standard benytter Mandrake 9.1 KDE som skrivebord, og da vi for nylig kiggede på distributionen Suse 8.2, oplevede vi marginale ydelsesproblemer i skærmopdateringen. Disse problemer så vi ikke skyggen af under Mandrake 9.1, selv om der er tale om samme udgave af KDE-version, nemlig version 3.1. Vi skal ikke gøre os kloge på, hvorfor det forholder sig sådan, men sådan er det altså.

Galaxy-temaet gennemsyrer alle dele af skrivebordet, og det er helt sikkert den pæneste og nemmeste KDE-udgave, som vi har set endnu.

Gnome og et par andre skriveborde følger også med, men det er KDE-skrivebordet, som der er kræset for.

Eventuelle Windows-partitioner bliver monteret automatisk.

Programudbud

Programmerne

Programudbuddet i Mandrake 9.1 ligger et eller andet sted i mellem Suses overflødighedshorn og det mere skrabede (men velvalgte) udbud, som man bliver budt af Red Hat.

Mandrake holder fast i den gamle Linux-tradition med at pakke adskillige programmer som kan det samme, og det er vi ikke så glade for. Førstegangsbrugerne vil nemlig blot blive forvirrede over de mange programmer, og de brugere, som foretrækker en bestemt favorit, kan sikkert selv finde ud af at installere det.

Ellers består programudvalget stort set af gamle kendinge i nye versioner: GIMP, OpenOffice 1.0, og de fleste K-programmer, hvis man holder mere af dem end OpenOffice-programmerne. Men udbuddet er altså ikke i klasse med Suse 8.2, hvis udvalg vi vurderer som bedre og bredere end det, som Mandrake 9.1 byder på.

MandrakeSoft har dog pænt ordnet de forskellige tilbud i menuerne, så det er nogenlunde til at holde styr på. Og programmernes ofte lidt kryptiske navne i menuerne er forklaret i parentes ved siden af programnavnet.

Mandrake har også et udmærket installationsværktøj, men det er ikke så nemt for begyndere at opsætte andre kilder end dem, som ligger til grund for installationen, altså cd eller FTP-spejl. Her er for eksempel Linux-firmaet Ximians Red Carpet-installationsprogram en hel del bedre.

Mandrakes installationsværktøj er nemt at bruge.

Mandrake 9.1 indeholder også software-opdateringsprogrammet Mandrake Opdater, der som navnet siger, kan opdatere systemet. Man kan vælge imellem fejlrettelser og sikkerhedsopdateringer. Ligesom det almindelige installationsværktøj kræver det, at man har opsat et FTP-spejl som kilde, og det vil være en tærskel for nye brugere.

Mandrake 9.1 er på trods af den lille forskel i nummerering et stort skridt fremad for Mandrake. Som skrivebords-Linux synes vi dog, at Red Hat 9 placerer sig marginalt foran den nye Mandrake, og det er på baggrund af Red Hats flotte BlueCurve-indretning af skrivebordet og den fornuftige integration med Gnome-skrivebordet. Men når det er sagt, er Mandrake 9.1 absolut en overvejelse værd, både for førstegangsbrugerne og de garvede.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis