Artikel top billede

Toshiba samarbejder med IBM om 32nm-chip

Toshiba har offentliggjort planer om at udvide sit samarbejde med en IBM-ledet forskningsgruppe, der arbejder på at udvikle 32-nanometer-teknologi.

Computerworld News Service Toshiba, som har arbejdet sammen med gruppen om 32nm-procesteknologier siden december 2005, meddelte tirsdag, at virksomheden udvider sin deltagelse, så den fremover også vil deltage i udviklingen af 32nm CMOS-procesteknologi.

Blandt forskningsgruppens syv medlemmer er også Advanced Micro Devices, Samsung, Chartered Semiconductor Manufacturing og Infineon Technologies AG.

Toshibas udmelding er bare den seneste i en række meddelelser i branchen om nanometer-teknologi.

Konkurrenter på spring

Sidst i oktober åbnede Intel et nyt produktionsanlæg i Arizona til 15,6 milliarder kroner og startede dermed produktionen af sine nye 45nm Penryn-mikroprocessorer.

Analytikere mener, at nu hvor 45nm-teknologien er i produktion, burde 32nm-mikroprocessorer kun være et par år væk.

Og Intels konkurrenter er tilsyneladende ivrige efter at komme i gang med at arbejde på sagen.

Dan Olds, analytiker ved Gabriel Consulting Group, mener, at Intel presser andre chip-producenter til at komme op i fart med mindre og mindre nanometer-produktion.

"Intels 45nm var forventet. Men det er sandt, at der er pres på alle andre – ikke nødvendigvis for at blive den første til at komme med 32, men i det mindste at være tæt på,"siger Dan Olds.

"Det koster mange penge at være på forkant, og det er risikofyldt. Man kan ødelægge sine hurtige processorer på mange måder, og det kan være meget dyrt at rette fejlen – for ikke at tale om den tid, det kræver. Den bedste fremgangsmåde er at slå sig sammen med andre kløgtige producenter og få sammensat teknologien rigtigt."

Udgifterne er de samme

Dan Olds nævner også, at selvom priserne på processorer er faldet, er omkostningerne forbundet med forskning og udvikling stadig de samme.

Det betyder, at samarbejde mellem leverandører nu er en bedre løsning, end det nogensinde har været.

"Den øgede kompleksitet gør, at R&D og medarbejdere og udstyr til at designe og producere de nye chips er meget dyrere," tilføjer Dan Olds.

"Selvom man gør alting rigtigt og får sin 32nm ud i tide, er indtjeningen per chip formentlig mindre end tidligere. Så de kløgtige leverandører vil indgå samarbejde for at reducere deres direkte udviklingsomkostninger."

Sony dropper ud

Sidste måned meddelte Toshiba og NEC Electronics, at de arbejdede sammen om at udvikle 32nm-chips.

Virksomhederne havde arbejdet sammen om at udvikle 45nm-procesteknologi siden februar 2006 og udvidede så deres samarbejde til 32nm-generationen.

Tidligere i november roste analytikere dog Sonys beslutning om at droppe planerne om at gå sammen med IBM og Toshiba om 32nm-forskning.

Analytikerne kaldte beslutningen et klogt træk, fordi forskningen er dyr, og ved at bakke ud kunne Sony kanalisere pengene direkte til sin skrantende bundlinje.

Oversat af Mille Bindslev




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere