BREAKING:Region Syddanmark skal betale historisk stor bøde for grove overtrædelser af GDPR

Artikel top billede

Ryd op og hjælp forretningen - se hvordan man gør

Endelig erkender topledelsen, at it er vigtig, så nu kommer kravene. I 2008 vil mange organisationer med fordel kunne sætte fokus på oprydning og værdiskabelse. Få gode råd til, hvordan man gør.

Velkommen til en dag på jobbet i en dansk virksomhed.

Computeren tændes og e-mail-applikationen åbnes. Bom.

Skærmbilledet viser en fyldt indbakke. Endnu engang spækket med opgaver, henstillinger, forespørgsler, fællesmails og nyhedsbreve.

Der er ikke andet at gøre: Finde delete-knappen og så ellers gå i krig.

Kendsgerningen er nemlig, at medarbejderne i virksomhederne bruger stadig mere tid på en og samme opgave – på tværs af brancher og virksomhedsstørrelser:

De sletter e-mails.

“Vi er blevet en flok e-mail-høstere,“ som Gartner-analytiker Jeff Mann for nylig udtrykte det på Gartners Symposium i Cannes.

Teknologien er essentiel

Situationen viser meget godt, hvilken rolle teknologien er kommet til at spille i virksomhederne. Den er essentiel. Men samtidig viser den skyggesiden.

Faktisk har teknologien i mange henseender medført, at eksempelvis kommunikationen er blevet en kende mere kaotisk.

Begge dele vil få afgørende betydning for it-lederne i det kommende år – og er det mange steder allerede. For på den ene side er det langt om længe gået op for virksomhedernes ledelse, at teknologien er væsentlig. 26 procent af virksomhedslederne udpeger ifølge rapporten “IT i Praksis” fra Rambøll Management it som det vigtigste trumfkort i forhold til at opnå vækst i de kommende år.

På den anden side har it-afdelingerne efterhånden også implementeret, udviklet og iværksat så mange it-systemer til forskellige formål, at det kan være svært at bevare overblikket.

Lytter man til ekspertisen – her i form af analysehuset som Gartner, IDC og Rambøll Management – kan deres meldinger om it-dagsordenen rubriceres inden for især to kategorier.

Første kategori handler om – som det også gør på en byggeplads efter overstået arbejde – at rydde op.

Det kan for eksempel være sig at skabe overblik over it-arkitekturen, hjælpe medarbejderne af med e-mail-byrden eller finde data frem fra gemmerne og genskabe deres værdi.

For det andet skal der tunes ind på de krav, som der stilles til dagens virksomheder: Vækst og innovation.

Denne artikel vil give et par gode bud på, hvor der kan sættes ind i begge kategorier.

Lad os begynde i oprydningskategorien.
It har nemlig gjort hverdagen nemmere – men også mere besværlig. Specielt oplever mange medarbejdere at blive overdynget med e-mails. Meget af det, der lander i indbakken, er komplet irrelevant.

Eksperterne peger på flere løsningsforslag.
Først og fremmest kan det give endda meget god mening af se på den yngre generation og dens evne til at kommunikere på nye måder.

Selv børns legetøj er bedre

Gartner-analytiker Jeff Mann sagde lettere provokatorisk på en Gartner-konference for nylig, at der er stor sandsynlighed for, at de værktøjer selv børn i u-lande bruger til at kommunikere med, er bedre end dem, virksomhederne har brugt i mange år.

“De samarbejder ved at bruge videoklip og deres netværk på Facebook – de er 'generation v' – den virtuelle generation,“ sagde han og stillede spørgsmål ved, hvorfor virksomhederne ikke udnytter for eksempel Facebook:

“De kunne bruge det til at holde styr på kontakten til kollegerne, afholde afstemninger, der vurderer de mest risikofylde projekter og debatterer om de bedste forretningsplaner,” sagde Jeff Mann.

Men nej. I stedet har mange virksomheder valgt at blokere for sociale netværk som eksempelvis Facebook.
Unified og virtualisering

Ud over sociale netværkstjenester peger både IDC og Gartner også på unified communication som en absolut vinder i forsøget på at sikre bedre kommunikation.

I følge administrerende direktør hos IDC Nordic, Per Andersen, er unified communication – eller integreret kommunikation – i følge en undersøgelse allerede på it-ledernes dagsorden, ligesom det nært beslægtede mobilitets-fænomen:

“Der er effektiviseringer at hente, hvis man kan nå hinanden og virksomhedens applikationer, uanset hvor man er. Men det er også en kvalitet i sig selv, at man kan få fat i de relevante med det samme,” siger han.

I oprydningens navn toner en anden teknologi frem: Virtualiseringen.

Ifølge Per Andersen viser førnævnte undersøgelse, at der i 2008 vil blive investeret i virtualisering i alle afskygninger: Server-virtualisering, storage virtualisering, applikations-virtualisering, desktopvirtualisering med mere.

“Udviklingen drives af behov for bedre udnyttelse af ressourcer på it-siden – blandt andet i form af færre servere og diske, og dermed både besparelser på hardware og mindre strømforbrug,“ siger han.

Desuden kan virtualisering bidrage til....læs mere i : Ryd op og hjælp forretningen - se hvordan man gør DEL 2.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere