Velkommen til virksomhed 2.0

Wiki'er, blogs og Facebook-lignende netværk er ikke længere forbehold private. Virksomhederne vil i de kommende år tage den sociale software til sig.

Tilbage til artiklen: Disse 10 teknologier vil forandre din fremtid.

Kan en wiki øge effektiviteten i en virksomhed?

Ja, lyder svaret, hvis man spørger informationsarkitekt Peter Svarre fra Hello Group, et webburreau, der rådgiver om reklame og kommunikation.

Han mener, at danske virksomheder generelt har meget at lære, når det kommer til social software.

"Hvis du kigger på, hvad danske virksomheder har implementeret af Web 2.0, så er det måske 0,5 procent af de danske virksomheder, der har lavet noget, der virkelig fungerer," siger Peter Svarre.

Han forklarer dog, at virksomhederne er begyndt at røre på sig. Både blogs, wiki'er og sociale netværk som Facebook er på vej ind i erhvervslivet, der både bruger løsningerne i den interne og eksterne kommunikation.

”Problemet er, at der er rigtig mange virksomheder, der har hørt ordene og nu render rundt og siger wiki, blogging og tagging, men der er ikke særlig mange, der forstår, hvad det virkelig handler om,” forklarer Peter Svarre.

Slip tøjlerne

Ifølge Gartners forudsigelser på området vil erhvervslivet frem til 2010 i stigende grad tage den sociale software til sig for at kunne styrke udviklingen af forretningen og forretningens produkter.

Peter Svarre mener, at specielt mindre virksomheder relativt hurtigt kan drage nytte af web 2.0-redskaber, og for eksempel er en del allerede begyndt at bruge den gratis Google Calender.

Det er dog også et relativt ukompliceret redskab, og det bliver straks sværere, hvis man vil eksperimentere med sociale netværk som Facebook – og gerne vil have succes med det.

”Det egner sig godt til virksomheder med mange unge mennesker, som forstår de forskellige dynamikker, fordi de selv er på Facebook og også bruger del.icio.us,” siger Peter Svarre.

Hans råd til erhvervslivet lyder, at de skal kaste sig ud i at eksperimentere med web 2.0, og at det blandt andet kræver, at man har tillid til medarbejderne og kunderne.

”Langt hen ad vejen er det et spørgsmål om at prøve det og virkelig være dedikeret til det. Det vigtigste er, at man er villig til at give slip, og mange gange handler det om, at PR-afdelingen lige skal slappe lidt af og give folk lov til at blogge helt frit. Medarbejderne skal have plads til at udfolde sig, og kunderne skal have lov til at komme ind og påvirke,” lyder det fra Peter Svarre.

Peter Svarre vurderer, at Danmark er mindst et par år bagud i forhold til USA, når det drejer sig om at forstå og udnytte Web 2.0-løsningerne.

Tilbage til artiklen: Disse 10 teknologier vil forandre din fremtid.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere