Artikel top billede

”Nettet flytter sig fra at være noget, der foregår på en pc til at være noget, der foregår ude i min virkelighed lige her, hvor jeg er nu,” forklarer Preben Mejer, direktør for Innovation Lab.

Internettet smelter sammen med den fysiske verden

Real World Web. En helt ny verden, hvor GPS-signaler og internettet er koblet sammen. De lokalitetsbaserede tjenester er allerede begyndt at vise sig.

Tilbage til artiklen: Disse 10 teknologier vil forandre din fremtid.

Nokia, Garmin og Google.

De tre virksomheder er i dag førende på hvert sit område, men i de kommende år vil de skulle kæmpe på den samme bane, når mobiltelefoner, satellitsignaler og internettjenester smelter sammen og skaber en helt ny industri.

De lokalitetsbaserede internettjenester er begyndt at vise sig, og dermed er koblingen mellem den fysiske verden og internettet ikke længere en vild fremtidsvision.

”Teknologien begynder nu at vide, hvor jeg er, hvad jeg er i nærheden af og hvilke behov, jeg har. Nettet flytter sig fra at være noget, der foregår på en pc til at være noget, der foregår ude i min virkelighed lige her, hvor jeg er nu,” forklarer Preben Mejer, direktør for Innovation Lab.

For eksempel kan man forestille sig, at fremtidens mobiltelefon regner ud, at brugeren er sulten, når klokken er 12 og derfor viser vej til den nærmeste restaurant, forklarer Preben Mejer. Han tror også, at vi vil få en slags moderne Messenger-tjeneste, der ikke bare viser, om vi er til stede, men også hvor vi er til stede.

”Der kommer til at være en slags digital aura, som jeg kan vælge, hvem der skal se større eller mindre dele af. Det er sådan set Messenger taget ud i virkeligheden, så man kan se, at jeg kører i en bil i nærheden af hovedbanegården,” siger Preben Mejer.

Finske fremtidsvisioner

Den finske telegigant Nokia er en af de virksomheder, der satser stort på at koble den fysiske verden med den virtuelle.

Et eksempel er Nokias teknologi ‘Point & Find’, som lanceres i løbet af 2008. Ved hjælp af kameraet i mobiltelefonen kan man pege på forskellige ting, som telefonen genkender.

Hvis du for eksempel peger på en taske i en butik, sender telefonen dig automatisk videre til relevant information om tasken på internettet.

Et andet eksempel er Nokias integration af GPS i telefonerne, der blandt andet betyder, at din telefon kan vise dig de potentielle spisesteder og guide dig til dem ud fra din position.

I fremtiden vil den også kunne vise dig, hvor der er ledige borde, og hvilke restauranter, der har fået de bedste anmeldelser.

En anden spiller på markedet for lokalitetsbaserede tjenester er Google, der allerede har lanceret en hel serie af kort-tjenester, og som givet vis vil fortsætte i den retning i de kommende år.

Endelig er der GPS-producenter som TomTom og Garmin, der også skal finde nye forretningsområder, efterhånden som mange har anskaffet sig selve GPS-hardwaren.

”De tre fraktioner vil slås om markedet,” siger Preben Mejer fra Innovation Lab.

Et afgørende spørgsmål er dog, om danskerne er klar til at tage de lokalitets-baserede tjenester til sig, for med dem bliver ”Big Brother”-problematikken pludselig ganske aktuel.

”Men jeg tror, at fordelene vil opveje ulemperne for de fleste mennesker. Selvfølgelig skal man bruge den slags ting med omtanke, og grundlæggende skal det være den enkelte person, der godkender det. Men der er jo også tryghedsskabende elementer i det, for de fleste synes nok, at det er meget rart at vide, hvor deres børn er,” siger Preben Mejer.

Han vurderer, at Real World Web for alvor vil tage form i løbet af de næste tre til fem år.

Tilbage til artiklen: Disse 10 teknologier vil forandre din fremtid.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren