Artikel top billede

Ny næstformand i Rådet for IT- og Persondatasikkerhed, Ingrid Colding-Jørgensen, frygter mange hacker- og virusangreb er forklædt industrispionage.

Bekymring: Danske firmaer ofre for net-spionage

Hacker- og virusangreb er ofte forklædt industrispionage eller sabotageforsøg, vurderer Rådet for IT- og Persondatasikkerheds nye næstformand, Ingrid Colding-Jørgensen.

Knapt har Ingrid Colding-Jørgensen sat sig til rette i næstformandssædet hos Rådet for IT- og Persondatasikkerhed i dag, førend hun råber vagt i gevær over online industri-spionage mod danske virksomheder.

Det sker på baggrund i stigningen af hacker- og virusangreb, der rammer danske selskaber.

Hun vurderer, at der i stigningen af hacker- og virusangreb gemmer sig foruroligende mange målrettede angreb, hvor forbryderne går efter at stjæle vigtige informationer, der kan give konkurrencemæssige fordele.

"De angreb, som bare buldrer af sted og som kommer tilfældigt ind i en virksomhed er på retur. Det bekymrer mig, at angrebene bliver stadig mere målrettede. Noget tyder på, at der er tale om en avanceret form for industrispionage, hvor målet er at stjæle udviklings- og konkurrenceinformationer," lyder det fra Ingrid Colding-Jørgensen.

Bagside af globaliseringen

Baggrunden for de mange målrettede angreb er ifølge Ingrid Colding-Jørgensen, at danske virksomheder konkurrerer på et verdensmarked med betydeligt flere og hårdere konkurrenter.

Og hun påpeger samtidigt, at de fleste af angrebene kommer fra udlandet.

"Det er vigtigt, at vi som samfund forholder os til de nye typer angreb. For får vi ikke beskyttet vores virksomheder godt nok, så ryger vores konkurrenceevne. Det er trist, hvis en virksomhed først opdager, at de har fået stjålet vitale oplysninger, når der står en fabrik ved siden af dem, der laver det samme," fortæller Ingrid Colding-Jørgensen.

Angriber de kendte danske firmaer

Hun forklarer, at angrebene ofte rammer de danske virksomheder, der er kendt ud over landets grænser.

"Enten retter angrebene sig mod at skaffe informationer, der kan bruges til at udvikle forretningen eller også er det decideret for at sabotere en konkurrent," slutter Ingrid Colding-Jørgensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere