Artikel top billede

"You Tube har leveret det videoformat, folk gerne vil have, nemlig klip der varer tre-fire minutter. Det tror jeg har en betydelig fremtid,” siger professor Niels Ole Finnemann.

Nye fildelingstjenester presser de gamle

En analyse fra tyske Ipoque viser, at video driver trafikken på nettet. Professor Niels Ole Finnemann forudser en voldsom stigning - også i Danmark.

Film, tv og anden former for videoformater står langt den største del af trafikken på internettet.
En ny analyse fra den tyske analysevirksomhed Ipoque, der blandt andet har specialiseret sig i trafikanalyser på internettet viser helt overordnet, at den klassiske p2p fildeling af film, musik, billeder med mere, står for hele 69 procent af trafikken blandt tyske netbrugere.

Men dykker man ned i tallene og tager man samtidig højde for mediastreaming tegner der sig ifølge professor i internetforskning, Niels Ole Finnemann, et billede af, at videotrafikken næsten har overtaget hele nettet.

"Et af hovedresultaterne er, at videoformater står for knap 80 procent af datatrafikken i Tyskland, og jeg tror ikke billedet afviger meget i Danmark," siger Niels Ole Finnemann.

Han forudser, at videokommunikation vil vinde yderligere terræn i de kommende år, hvilket blandt andet skyldes streamingtjenesten You Tube.

”You Tube har leveret det videoformat folk gerne vil have, nemlig klip der varer tre-fire minutter. Det tror jeg har en betydelig fremtid,” siger Niels Ole Finnemann.

De tyske tal viser da også, at media-streaming allerede i dag står for knap otte procent at datatrafikken for de tyske netbrugere og indtager dermed tredjepladsen efter den almindelig websurfing, der står for 10 procent af trafikken.

Direkte download vinder frem

Ipoque konstaterer også, at P2P trafikken for første gang ikke vokser hurtigere end nettrafikken generelt. I analysen kædes udviklingen sammen med fremkomsten af specialiserede internettjenester som RapidShare.com og MegaUpload.com, der tilbyder at opbevare filer og gøre dem nemt tilgængelige for andre, man ønsker at dele sine billeder, musik eller film med.

Dette fænomen, som Ipoque kalder for direct download links (DDL) står for godt og vel fire procent af tyske brugeres internettrafik, et tal som Ipoque betegner som overraskende højt.

"P2P vokser stadig, men ikke så stærkt som sidste år… i stedet vender nogle fildelere sig mod alternative tjenester som DDL," hedder det Ipoques analyse.

Undersøgelsen viser også, at internettelefoni, der uden tvivl sætter sig på en hel del af brugernes tid på nettet, fylder meget lidt, når det kommer til trafikmængden. Bare 0,9 procent af trafikken er relateret til VoIP:

Her er top-8 over de protokoller, der driver internettrafikken i Tyskland:

1. P2P: 69,3 procent
2. HTTP: 10,0 procent
3. Media Streaming: 7,8 procent
4. DDL: 4,3 procent
5. VoIP/Skype: 0,9 procent
6. FTP: 0,5 procent
7. E-mail: 0,4 procent
8. IM: 0,3 procent




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
Sæt professionel døgnvagt på din it-infrastruktur